
Indvielse på legepladsen Børnehuset Trindelvej
6. maj 2017 - kl. 7:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Børnehuset Trindelvej har det seneste halve år haft en meget aktiv og iderig studerende.
Tenna Hansen har sammen med børn og voksne fra Børnehuset Trindelvej, fabrikeret et legekøkken, legebager butik og en vaskehal, som står på legepladsen. Dette er med til at skabe nye og sjove lege på legepladsen.
Det er altid dejligt, når vores institution har studerende, der er initiativrig, fantasifuld, og nysgerrig på vores pædagogiske praksis, og samtidig har lyst til at bidrage til at vi eventuelt ændre nogle ting på sigt. Tenna har været med til at skabe en sjov og spændende legeplads, som børnene elsker at lege på. Så…. I disse dage er det bare dejligt at være barn i Børnehuset Trindelvej.
Den 4. maj har vi haft rejsegilde/indvielse af vores nye sjove legemiljøer. Magnus Sørensen var den heldige dreng der fik lov at klippe snoren.
Der var naturligvis pølser og saftevand til alle efter ceremonien.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indvielse på legepladsen Børnehuset Trindelvej' til en bekendt