
Få målt dit blodtryk
16. maj 2017 - kl. 8:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Knap en million danskere lider af forhøjet blodtryk. Omkring 270.000 af dem ved ikke, at det er forhøjet. Forhøjet blodtryk øger risikoen for at blive ramt af fx en blodprop i hjertet.
Derfor inviterer Hjerteforeningen Frederikshavn på gratis blodtryksmåling.
Onsdag den 17. maj kl. 10.00 – 13.00 måler vi blodtryk på Torvet over for Matas i Skagen, Matas er sponsor for frisk frugt til de besøgende.
Onsdag den 17. maj kl. 14.00 – 17.00 måler vi blodtryk på P. Pladsen ved SPAR i Ålbæk, Spar er sponsor for frisk frugt til de besøgende.
Torsdag den 18. maj, kl. 10.00 – 13.00 måler vi blodtryk ved Dagli-Brugsen i Strandby, Dagli-Brugsen er sponsor for frisk frugt til de besøgende.
Torsdag den 18. maj, kl. 14.00 – 17.00 måler vi blodtryk ved Ravnshøj Skole, Spar Læsøgade i Frederikshavn er sponsor for frisk frugt til de besøgende.
Fredag den 19. maj, kl. 10.00 – 13.00 måler vi blodtryk ved Brugsen i Gærum, Brugsen er sponsor for frisk frugt til de besøgende.
Fredag den 19. maj, kl. 14.00 – 17.00 måler vi blodtryk i City Nord i Frederikshavn, Spar Læsøgade i Frederikshavn er sponsor for frisk frugt til de besøgende.
– Hele familien bliver ramt, når et elsket familiemedlem bliver sygt af en hjerte-kar-sygdom. For at minimere risikoen er det vigtigt at kende sit blodtryk og søge behandling, hvis trykket er for højt. Kom og få tjek på trykket, siger Jørgen Christensen Formand for Hjerteforeningen Frederikshavn.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Få målt dit blodtryk' til en bekendt