Ekstra støtte til Skagen Skater fra Lions

Præsidenten for Lions Club Skagen, havnedirektør Willy B. Hansen, og formanden for foreningen til udvikling af Skagens kulturelle byrum, bankdirektør Allan Kastor Andersen. Foreningen står bag fundraisingen af ombygningen af Skagen Skater.

Ekstra støtte til Skagen Skater fra Lions

22. maj 2017 - kl. 8:21 - af

Det hamrer og banker i hjertet af Skagen – af flere årsager. Én af dem er ombygningen af Skagen Skater ved Kappelborg. De seneste uger har entreprenørmaskinerne hakket og gravet, og man begynder nu at kunne ane konturerne af det nye anlæg. Men uden lokal opbakning ville Skagen Skater stadig kun have været en idé og et ønske på et stykke papir.

Lions støtter – igen
En af de mange lokale støtter er Lions Club Skagen, som i anledningen af 100-året for etableringen af den første Lions Club – i år har valgt at sætte fokus særlige lokale aktiviteter.
”Et af vores store ønsker i jubilæumsåret er at støtte op omkring aktiviteter og nye muligheder for de yngre i Skagen området”, udtaler Willy B. Hansen, der er præsident for Lions Club Skagen. ”Derfor ønsker vi at støtte den nye skaterbane ved Kappelborg med kr. 50.000, da vi kan se, at det er noget som rigtig mange af de unge både bruger meget aktivt og i særlig grad er glade for.” Det er således anden gang, at Lions støtter det nye anlæg. Første gang var i 2014, hvor foreningen donerede kr. 10.000.

Et nyt rum til børn og unge
”Vi er utrolig taknemmelige for den flotte opbakning fra Lions og fra alle vores andre sponsorer – store som små”, lyder det fra Lars Ilum, kulturhusleder på Kappelborg, hvor den første plantegning over et nyt Skagen Skater har hængt på opslagstavlen siden 2014. ”Og vi glæder os til at fylde byrummet med endnu flere glade børn og unge, som på og omkring Skagen Skater har chancen for at danne venskaber på kryds og tværs”, slutter Lars Ilum, som i anledningen af åbningen af det nye anlæg, har inviteret alle skaterne til Pizza-Meet, mandag d. 22. maj kl. 16.30 for at diskutere og planlægge åbningen.

Arbejdet med Skagen Skater kan følges på #skagenskater og kappelborgskagen.dk.

3 kommentarer til “Ekstra støtte til Skagen Skater fra Lions” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Ekstra støtte til Skagen Skater fra Lions”

  • en fantastisk god ide , og en fantastisk placering , hvor der altid er folk der holder øje , og plads til børn i centrum ,og håber nu også der er plads til dem i festivalen ikke de bare skal jages væk som de plejer

  • Joan Andresen

    Det er meget flot af Lions at give så meget til skaterbanen ,,,men forstår ikke hvad der var galt med den bane ,,der var altid børn / unge dernede ,,hvorfor skal det hele brækkes op.. der bliver jo ikke mere plads ??? Måske har jeg ikke fulgt nok med i avisen ,men undres …

  • Preben Højlund

    Lions Skagen donerede kr. 30.000,00 i 2014 til legepladsen og ikke som nævnt i artiklen kr. 10.000,00

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ekstra støtte til Skagen Skater fra Lions' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger