Civitans Europatræf afholdes i Hulsig

Civitans Europatræf afholdes i Hulsig

24. maj 2017 - kl. 7:28 - af

Civitan er en humanitær service organisation. Vi arbejder hovedsageligt i nærmiljøet. I Civitan har vi tre grundpiller: Fællesskab, kundskab og hjælpsomhed. Fællesskabet får vi ved vores møder og ved træf med klubber i andre lande. Kundskab får vi fra hinanden og ved foredrag i klubberne. Hjælpearbejdet er det egentlige mål, hvor især ældre og handicappede prioriteres højt.

I år er det 40 år siden det første Europatræf i Danmark blev afholdt – På Hotel Hvide Hus i Aalborg i 1977.

Senere har europatræffene været afholdt i blandt andre Norge, Tyskland, Sverige og Ungarn. I 1990 valgte man at afholde Europatræffet i Sæby, som kunne byde på et sted med de ønskede faciliteter. På samme tid var der kort afstand til motorvejen til Tyskland og til færgeforbindelser til Norge og Sverige, hvorfor det samtidig var praktisk for de udenlandske gæster. Træffet har herefter gentagne gange været afholdt i Sæby.

I år har man valgt at afholde træffet på Hotel & Feriecenter Skagen Strand i Hulsig i dagene fra 25.-28. maj. Det er samtidig en fejring af Civitans 100 års jubilæum for stiftelsen i 1917.

Træffet trækker Civitaner fra Norge, Tyskland, Danmark og Schweiz. Der vil også være Civitaner fra USA.

Træffet starter torsdag kl. 17.00 med flaghejsning og åbning ved Sæby-garden på Hotel Skagen Strand efterfulgt af middag. Fredag er der mulighed for på egen hånd at nyde naturen i området eller tage lokalbanen til Skagen og handle i butikker. Om aftenen er der gallamiddag på hotellet.

Lørdag er der busture i det nordjyske. Der er en kort tur til Sæby med besøg hos bl.a. minibyen og frokostmuligheder på caféer i byen eller på havnen. Der kan også vælges en lang tur, som går gennem Vendsyssel med stop i Tversted, Tornby Gl. Købmandshandel, til strand og klitter i Lønstrup, Nr. Lyngby og Løkken. Der vil være frokost hos Fårup Skovhus, hvorefter turen fortsætter gennem Store Vildmose, videre over Øskenbjerg, Bangsbo Fortet m.m. Om aftenen er der afslutning med mad, dans og underholdning på Hotel Skagen Stand.

Træffet er tilrettelagt af danske Civitaner, sådan at fællesskabet i Civitan er i højsædet.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Civitans Europatræf afholdes i Hulsig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger