Grundejere får rabat på ejendomsskatten i Frederikshavn Kommune

Grundejere får rabat på ejendomsskatten i Frederikshavn Kommune

4. juni 2017 - kl. 5:43 - af

Der venter de fleste grundejere en glædelig nyhed, når den nye ejendomsskattebillet lander eller er landet i postkassen de disse dage. De skal nemlig betale mindre i ejendomsskat for 2. halvår 2017

Mange grundejere i Frederikshavn Kommune får rabat på deres ejendomsskat, det der også kaldes grundskyld, fordi regeringen som en del af finansloven for 2017 besluttede at fastfryse grundskylden. Grundejere, der er berørt af fastfrysningen, slipper derfor billigere, når 2. rate af ejendomsskattebilletten skal betales i 2017.

Borgere behøver ikke foretage sig noget
Frederikshavn Kommune beregner den nye ejendomsskat, som betyder, at mange grundeejere skal betale mindre i 2. halvår, end de gjorde i første halvår 2017. Som borger behøver man ikke at foretage sig noget på eget initiativ for at opnå besparelsen. Alle, der er berørt af fastfrysningen af grundskylden, får automatisk tilsendt en ny ejendomsskattebillet. Er man tilmeldt PBS, bliver betalingen af 2. rate rettet helt automatisk, og har man valgt at betale ejendomsskatten manuelt, vil man få tilsendt et indbetalingskort ca. 1. juli 2017, med frist til betaling 1. august 2017. 

Hvem skal betale mindre?
Berørte grundejere kan fra den 3. juni finde deres nye ejendomsskattebillet i deres e-boks eller postkasse, hvis man har valgt at modtage fysisk post. For den enkelte berørte grundejer kan besparelsen være op til 5,5 procent. Det betyder, at man skal betale op til 550 kr. mindre for hver 10.000 kr., man betaler årligt i grundskyld. Man kan forvente at modtage en ny ejendomsskattebillet, hvis man betaler grundskyld af den såkaldte skatteloftsværdi. Hvis man betaler grundskyld af den seneste grundvurdering fra SKAT, skal man betale det samme som sidste år. Det fremgår af ejendomsskattebilletten for 2017, om man betaler grundskyld af skatteloftsværdien eller grundværdien vurderet af SKAT.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Grundejere får rabat på ejendomsskatten i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger