
Tag hele familien med til ”Havnens Dag” i Aalbæk havn
5. juni 2017 - kl. 6:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Aalbæk havn deltager i det nationale event ”Havnens Dag” lørdag den 10. juni med et væld af aktiviteter for hele familien. Mød op og tag på opdagelse i det BLÅ.
Krabbevæddeløb, helikopterredningsdemonstration, dykkere i havnene, Stand-Up-Paddling, sejlture, fiskekonkurrencer, minimatros-diplomer, kræmmermarked og masser af andre skønne smagsprøver på livet ved havet er på programmet, når lystbådehavnene holder ”Havnens Dag” på næste lørdag.
Formålet er at åbne havnene op og vise livet på- og ved vandet, så endnu flere får lyst til at bruge og besøge lystbådehavnene.
”Havnens Dag” er arrangeret af lokale ”Vild med Vand” havne, hvor foreninger, erhvervsdrivende på havnene og andre lokale aktører er gået sammen i ”Vild med Vand” udvalg for sammen at sætte fokus på det gode liv i lystbådehavnene.
På landsplan deltog 40 havne i ”Havnens Dag” sidste år, hvor mere end 60.000 lagde vejen forbi. I år har successen vokset sig til dobbelt størrelse med over 70 deltagende havne på landsplan. Forventningerne er tårnhøje, og arrangørerne bag det landsdækkende event forventer, at mere end 100.000 gæster vil besøge havnene på den begivenhedsrige dag landet rundt.
Det er Dansk Sejlunion og Foreningen for Lystbådehavne i Danmark, FLID, der står bag det landsdækkende event med deres projekt Vild med Vand.
PROGRAM:
Ålbæk Havn fra kl. 10:00 – 15:00.
Oplev livet i havnen med masser aktiviteter for store og små. Vi sørger for hygge med masser af liv på kajen.
Dagen starter med åbningstale af formand for Ålbæk Havn – Peter E. Nielsen.
Vi har åben havn, hvor du kan møde følgende aktører på havnen:
– Ålbæk Havn
Kl. 11:00 lægges en redningsflåde ud som kan ses og prøves
– Ålbæk Bådelaug
Åben sejlbåd og motorbåd, hvor du kan opleve stemningen på en båd.
– Ålbæk Vinterbadere
Kan du gætte temperaturen på vandet – En forfriskende dukkert
Kl. 14:00 – Navngivning af vinterbadernes hus og udtrækning af gavekort fra Borup’s Lækkerier
– Ålbæk Fiskelaug
Klap en fisk eller fang havnens hurtigste krabbe
– Ålbæk Junior Sejlklub
Prøv en Stand Up Paddel eller en tur i en af klubbens jolle
– BTI Havkajak
Prøv en lille tur rundt i havnen i en havkajak.
Vi glæder os til at vise vores hobby frem for dig, og give dig mulighed for at opleve livet på havnen – både på og i vandet. Så husk badetøj og håndklæde.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tag hele familien med til ”Havnens Dag” i Aalbæk havn' til en bekendt