Ønske om nedrivning af Hans Ruths Vej 3

Ønske om nedrivning af Hans Ruths Vej 3

6. juni 2017 - kl. 7:25 - af

Center for Teknik og Miljø har modtaget ansøgning om nedrivning af ejendommen Hans Ruths Vej 3 i Skagen.

Sagen er sat til politisk behandling på dagsordenen for Plan- og Miljøudvalgets møde i dag, den 6. juni.

Det fremgår, at byggeriet på ejendommen ikke er optaget som bevaringsværdigt i lokalplanen. Lokalplanen fastsætter dog, for såvel bevaringsværdige som øvrige eksisterende bygninger i området, at disse ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden godkendelse fra Byrådet.

Derudover er ejendommen i Slots- og Kulturstyrelsens registrering af fredede og bevaringsværdige bygninger kategoriseret med en bevaringsværdig på 4. Værdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Det fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser, at bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi på 1-4 ikke må nedrives, før en anmeldelse om nedrivning har været offentligt bekendtgjort. Det fremgår desuden af Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvorefter en bygning, der er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan, ikke må nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort. Kravet om offentliggørelse gælder dog ikke bygninger, der er omfattet af forbud mod nedrivning i en lokalplan.

Ejendommen ønskes nedrevet, idet den på grund af ombygninger og utilpassede udskiftninger i sig selv er uden arkitektonisk værdi og ikke lever op til moderne ønsker vedr. planløsning, materialer og energi. Bygherren ønsker opført en ny og mere tidsvarende bolig med respekt for og i harmoni med det traditionsrige miljø. En nedrivning kræver dermed dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

Der er udført naboorientering af de 8 tilliggende ejendomme samt Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Råbjerg Sogne, Grundejerforeningen Gl. Skagen og Kyst Museet.

Med henvisning til ejendommens historik kan Kyst Museet ikke anbefale, at bygningen nedrives. Foreningen for Bygning- og Landskabskultur kan ikke acceptere, at bygningen nedrives. De øvrige har ikke fremsendt bemærkninger.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at bygningen ikke indeholder tilstrækkelige bevaringsværdier til ikke at meddele tilladelse til en nedrivning, da bygningens tilstand bærer præg af ombygninger, som er foretaget løbende gennem tiderne. Det anbefales derfor, at der gives dispensation til, at bygningen kan nedrives. Kommunaldirektøren indstiller ligeledes forud for mødet, at udvalget beslutter sig for atgive tilladelse til nedrivning af eksisterende bebyggelse.

 

Tekst af Per Rye

En kommentar til “Ønske om nedrivning af Hans Ruths Vej 3” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ønske om nedrivning af Hans Ruths Vej 3”

  • Anders Brandt Sørensen siger at ejendomme i kategori 4 plejer vi at nedrive. Desværre, men nu må I melde ud hvad I ønsker at nedrive i Skagen og især hvad I gerne vil bevare.
    Skagen station bygges der til uden hensyn til bevaringsværdi.
    I slagter hønen der leverer guldæggene.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ønske om nedrivning af Hans Ruths Vej 3' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger