Flotte Morgan biler vises frem på Bryghuset
8. juni 2017 - kl. 14:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bryghus får lørdag besøg af en flok Morgan-Entusiaster fra hele landet og Du vil fra middag kunne se de flotte biler på Bryghusets p-plads.
Morgan folket er på deres årlige “sommertræf”, og her har ægteparret Broge sammensat årets tur, som De efterhånden har gjort i en del år efterhånden.
De indlogerer sig på Hotel og tager på ture ud fra hotellet med Marguritruten som udgangspunkt og har i år valgt at spise frokost på Skagen Bryghus.
Gunnar Broge siger om bilerne:
Produktionen af det engelske bilmærke Morgan begyndte i 1910. Der bliver stadig lavet nye biler, og de er stadig – som de altid har været – håndlavet. Så ingen modeller er præcis ens.
»Hver bil er unik. Hvis du bestiller en bil i dag, så tager det omkring et halvt år, inden du får den. Det er den tid, det tager at producere den,« sagde Gunnar Broge.
En ny koster omkring en million kroner. De brugte er naturligvis billigere. Den ældste bil på Lemvig-turen var fra 1964, mens den nyeste var fra 2009. Gunnar Broge har en fra 1984 – han har selv hentet den i England og sat den i stand.
Slå et smut forbi Bryghuset på lørdag og nyd synet af de smukke biler..

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flotte Morgan biler vises frem på Bryghuset' til en bekendt