
Læserbrev: Jeg undrer mig
9. juni 2017 - kl. 16:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Flertallet i Frederikshavn byråd har nu besluttet at der må opføres 19 sommerhuse mellem Hjorts Hotel og Råbjerg mile. Området er det mest fantastiske natur-og kultursted, som ikke findes noget andet sted i Danmark, og derfor er en enestående turistattraktion for Frederikshavn Kommune, og et værdifuld sted at besøge for alle os i Nordjylland. Det sted forringes nu kraftigt både for hoteldrift i Kandestederne, for kommunens borgere og andre besøgende.
Der er kommet indsigelser fra flere hundrede borgere. Kommunens sagsbehandlere, har lyttet og indarbejdet ønskerne i indsigelserne til at gøre sommerhusbyggerierne mindre skæmmende, ved gøre det ulovligt at bebygge 3 af de mulige sommerhusbyggerier foran milen.
Men byrådsflertallet stemte igennem at det skal være muligt at bebygge alle 19 grunde. Kun Enhedslisten, SF og Pia Karlsen (V) stemte imod
Jeg undrer mig over:
Hvorfor vil flertallet ikke taget hensyn til de virkelig mange indsigelser mod projektet, og vedtage administrationens forslag om at tage de tre værste grunde ud?
Hvorfor er der i tværtimod tilføjet 3 grunde i det endelige forslag? Det blev der spurgt om ved byrådsbehandlingen i onsdags, men ingen kunne svare på det.
Argumentet for at tillade udstykningen er at konsortiet, som ejer hotellerne 17 af de nye udstykninger, er, at dette konsortium kan benytte indtægterne ved sommerhusbebyggelsen til at restaurere og udbygge hoteldriften, men udvalgsformanden indrømmede på byrådsmødet, at der absolut ingen garanti er for at ejerne vil investere de indtægter ved udstykningen til hotellet.
Hvilke interesser er det der bliver varetaget med denne beslutning? <<er det kun kapitalinteresser?
Poul-Erik Andersen Ålbæk
Enhedslisten
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læserbrev: Jeg undrer mig' til en bekendt