En aften om havet i Drachmanns Hus

En aften om havet i Drachmanns Hus

12. juni 2017 - kl. 6:29 - af

Programmet for Drachmann-aftenen i digterens hus på Hans Baghsvej på onsdag den 14. juni kl. 20 har titlen ”Sange ved havet”, hvilket også er titlen på en af Drachmanns digtsamlinger, men det betyder ikke, at programmet udelukkende indeholder tekster af denne store digter. Tværtimod vil der også kunne opleves tekster af blandt andre Hans Hartvig Sedorff, Nis Petersen og Evert Taube, som også kunne inspireres af havet.

   Der er tale om en saltvandsindsprøjtning leveret af en som sædvanlig veloplagt kvartet bestående af Birgit og Poul Bernth samt Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard, som forhåbentlig inden onsdag er vendt hjem efter en sørejse i det sydfynske øhav.

   Der bliver også denne aften rig lejlighed til at synge med. Ikke mindst da der er indlagt to potpourrier med populære sømandsviser og –sange.

   Billetter á 150 kr. kan købes i huset i åbningstiden eller bestilles på mail holger@gabrielsson.dk, og der vil også være billetter til salg ved indgangen..

   Torsdag klokken 12 er der causeri i haven. Her vil Poul Bernth fortælle ”Drachmann og Vendsyssel”, og næste tirsdag fortæller Birgit Bernth om ”Drachmann og damerne”. Det koster 20 kr. + billet til Drachmanns Hus at overvære causerierne.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En aften om havet i Drachmanns Hus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger