Nyt friluftskort og ny folder skal få flere ud i naturen

Nyt friluftskort og ny folder skal få flere ud i naturen

13. juni 2017 - kl. 9:04 - af

Park & Vej har gjort det nemmere at opleve naturen i Frederikshavn Kommune. Deres nye friluftskort giver dig et overblik over alle kommunale friluftsfaciliteter, og folderen Leg, Luft & Læring er en guide, der skaber naturoplevelser for hele familien.

Nu kan du med få klik finde ud af, hvor Frederikshavn Kommune har naturstier, hvad deres længde og sværhedsgrad er, og om de er handicap- eller barnevognsvenlige. Park & Vej lancerer nemlig et nyt friluftskort, der giver et nemt overblik over naturområder og friluftsfaciliteterne i Frederikshavn Kommune. Målet er både at få flere til at bevæge sig, og få flere til at bruge de mange stier i kommunen.

Friluftskortet viser blandt andet, hvor det er muligt at lufte hund uden snor, tænde bål, overnatte i det fri eller nyde sin madpakke. Friluftskortet viser også, hvor vi har badestrande, hestefolde og offentlige toiletter. Vil du vide mere om naturområdet, kan du finde et direkte link til områdets folder. ’Det har været et ønske for os at give borgerne et samlet overblik over vores naturområder og de mange stier, vi har i kommunen. Mange kender Bangsbo Dyrehave, Grenen og Knivholt Skov, men vi har mange andre fantastiske steder, som vi gerne vil gøre opmærksom på’ fortæller Naturvejleder Bo Storm fra Park & Vej.

Du finder friluftskortet på forsiden af Frederikshavn.dk.

Leg, Luft & Læring skal friste med naturoplevelser

Friluftskortet skaber fantastiske muligheder for borgere i hele Frederikshavn kommune. Nu skal de blot gøres mere synlige. ’Hvis vi skal have folk ud i naturen, skal vi friste dem med naturens oplevelser. Når de først har fundet interessen for dem, vil de naturligt benytte sig af faciliteterne’ uddyber Kommunikationsmedarbejder Pernille Lyngshede fra Park & Vej.

Derfor har Park & Vej udviklet folderen ’Leg, Luft & Læring’, som er en guide til oplevelser i Frederikshavn Kommunes grønne områder. I folderen finder du 10 naturoplevelser inden for tre områder: Kendte naturoplevelser, hemmelige oplevelser og out back eventyr. Leg, Luft & Læring indeholder også en naturjagt, hvor hele familien skal på jagt efter stempler i de 10 naturområder. I folderen er der tips til, hvor du finder stemplerne, hvad du kan opleve i naturområderne og hvilke dyr, der lever derude. Når familien har fundet alle 10 stempler, kan de vise den på det lokale bibliotek, hvor børnene får udleveret en præmie for deres flotte arbejde.

Du finder Leg, Luft & Læring på dit lokale bibliotek i Frederikshavn Kommune.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt friluftskort og ny folder skal få flere ud i naturen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger