Sidste års rekordår blev tangeret

Cecilie og Malou var sammen med Henrik Nilson rundt ved 175 husstande i Nordbyen. De fik samlet ca 2300 kr ind.

Sidste års rekordår blev tangeret

17. juni 2017 - kl. 6:23 - af

Diabetesforeningens landsindsamling har indbragt knap fire millioner kroner til børn og unge med diabetes, og tangerer dermed sidste års rekordår.

I søndags strømmede omkring 4000 frivillige indsamlere ud over hele Danmark for at samle ind til fordel for børn og unge med diabetes. Nu er optællingen næsten færdig, og alt tyder på at sidste års rekord på cirka 3,75 millioner kroner bliver tangeret.

– Vi skylder en stor tak til alle de frivillige, der har samlet ind i søndags, og til de mange danskere, der endnu engang har vist stor sympati for diabetessagen. Diabetesforeningen har ikke bare fået penge til at hjælpe børn og unge med diabetes, men som vi hører fra indsamlerne, også haft mange positive oplevelser med at snakke med folk om diabetes og give anledning til refleksion, siger Diabetesforeningens adm. direktør Henrik Nedergaard, der selv samlede ind i Rønne på Bornholm. 

Penge til børn og unge med diabetes

Landsindsamlingens overskud er med til at sikre, at Diabetes­foreningen kan afholde børne- og familiekurser, hvor familierne kan lære mere om, hvordan man lever med diabetes og møde andre familier med lignende udfordringer – samt til rådgivning, oplysning og støtte til forskning

Var du ikke hjemme i søndags, kan du stadig nå at give et bidrag på for eksempel Mobilepay på 1122, eller sende en sms til 1231 med teksten: SBD50, SBD100 eller SBD150 for at donere enten 50 kr., 100 kr. eller 150 kr. – donationen tillægges almindelig SMS-takst. 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sidste års rekordår blev tangeret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger