Susanne Holst bød velkommen.
På Museum med Nordjyske Bank
23. juni 2017 - kl. 7:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Nordjyske Bank havde i tirsdags inviteret deres kunder til et spændende arrangement på Skagens Museum.
75 kunder blev inddelt i tre hold, og de kunne på skift høre indlæg fra :
Museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen som fortalte om museet generelt, historien og ombygningen. Hun viste rundt i den gamle del af museet. Lisette fortalte også om nye tiltag i forbindelse med sommerudstillingen, hvor der bl.a. er mulighed for at deltage i en virtuel middag.
I den nye bygning, ’Skifersalen’, fortalte Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen om sommerudstillingen ’ Ved bordet’. Det var sjovt at se hvor mange forskellige måder man kan bruge et bord på og hvordan kunstnere på forskellig vis illustrerer dette. Nordjyske Bank kunderne så også eksempler på hvordan kunstnerne fik inspiration hos hinanden.
Sidste stop var hos Kunstkonservator Dorthe Aggerholm. Her fik gæsterne undtagelsesvist lov til at komme helt ind i konserveringsværkstedet, hvor Dorthe fortalte om sit arbejde og viste eksempler på konservering af forskellige typer malerier – herunder et af Nordjyske Banks Malerier, der blev konserveret sidste år i forbindelse med bankens ombygning.
“Alle tre indlæg var meget spændende og foredragsholderne kunne sagtens have brugt meget mere tid ( det samme kunne tilhørerne). De brænder virkelig hver især for deres fagområde. Vi fik alle blod på tanden og lyst til at vende tilbage til museet på egen hånd”, fortæller Susanne Holst, Souschef i Nordjyske Bank, Skagen.
Det viste sig også at nogle af de skagboer der deltog aldrig nogensinde havde været på museet før !
Aftenen sluttede af med et glas vin og mulighed for at se på værkerne på egen hånd.
_1_1_1.jpg)
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'På Museum med Nordjyske Bank' til en bekendt