
Lokale børnehavebørn skal på svampejagt
2. juli 2017 - kl. 7:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Med en bevilling fra Nordea-fonden får børnehavebørn i Frederikshavn, Skagen og Sæby nu mulighed for at gå på svampejagt i naturen og lære om spiselige svampe. Projektet løber af stablen under den nationale Naturvidenskabsfestival.
Børnehaver i Frederikshavn Kommune inviteres nu på svampejagt i naturen og til at lære om spiselige svampe, der kan tilberedes derhjemme og i børnehaven. Det er Frederikshavn Kommunes Biblioteker, der inviterer til svampetema i forbindelse med den årlige nationale Naturvidenskabsfestival, hvor fællestemaet i år er ”Min nye verden”.
Frederikshavn Bibliotek har netop fået 15.000 kr. fra Nordea-fonden til svampeprojektet, der har som formål at klæde børnene på til at finde og udnytte lokale råvarer og at opdage naturen som forrådskammer. Festivalugen kulminerer med at børnene skal lave deres egne svampe, som skal udstilles på bibliotekerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby.
Svampene skal laves af avispapir, malertape og akrylmaling, og de skal indgå i en større udstilling om svampe. Til åbningseventen synges svampesangen, der fortælles svampehistorier og der tilberedes svampe over bål. Projektet afvikles under den landsdækkende Naturvidenskabsfestival fra d. 25. – 29. september 2017.
Otte nordjyske projekter
Udover Frederikshaven Bibliotek har syv nordjyske skoler fået i alt kr. 122.000 fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje.
– Festivalen og den økonomiske håndsrækning fra Nordea-fonden giver en mulighed for at arbejde på nye måder ude på skolerne og dermed at få eleverne til at tænke i nye baner.
Vi vil gerne have eleverne til at opdage, at science er spændende og helt nødvendig for at nå i mål med de tiltag, den nye verden kræver, siger programleder for Naturvidenskabsfestival Estrid Brandorff.
Nordea-fonden har uddelt i alt 1,5 mio. kr. fra den naturvidenskabelige festivalpulje til temaet med det formål at højne danske elevers naturvidenskabelige kompetencer.
Med årets tema, ’Min nye verden’, er der fokus på det helt nære og individuelle, det der er tæt på eleverne og deres hverdag og på det fjerne og globale, der handler om hele verden. Men også på, hvordan det nære og fjerne påvirker hinanden.
and-luft-vej, stoffoer og energipå skoler og gmynasier ert allerede ved at tage form.baalt, mennesket, vand-luft-vej, stoffoer
Astra, Danmarks nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, står bag Naturvidenskabsfestival, der i år afvikles på grundskoler og gymnasier for 16. gang.
Se også Naturvidenskabsfestival.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lokale børnehavebørn skal på svampejagt' til en bekendt