
Gert, Keld og Henrik er klar til at tage i mod de mange gæster på pladsen ved FDF Huset.
Amerikanerbiler indtager byen
12. juli 2017 - kl. 9:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For, vist nok, 7. gang arrangerer amerikanerbil folket i Skagen ” Crusaders Summer Meet “. Det sker i den kommende weekend på marken ved FDF huset. ” Vi håber på mellem 60-70 flotte biler tager turen til Skagen, fortæller en af arrangørerne, Keld Andersen, måske bedre kendt som “Tuborg Keld”.
Arrangementet er et non-profit et af slagsen, hvor arrangørerne, hygger sig sammen med andre, der deler deres passion for amerikanerbiler.
Weekendens program byder bl.a på fællestur lørdag kl. ca 13.00 hvor bilerne bl.a runder parkeringspladsen ved Grenen og Solnedgangskiosken i Højen, inden de flotter biler kan ses ved auktionshallen fra ca. klokken 14.00 frem til 15.30.
Kl. 16-19 er der åbent på pladsen ved FDF, hvor der bl.a vil være motorsprængning ( på en europæisk bil selvfølgelig), og der vil være konkurrence mellem de deltagende klubber i hvem der hurtigst, ved tovtrækning, kan trække en bil 20 meter. Bilen ligger vel og mærke på taget.
Kl. 18.30 bliver der mulighed for at købe en pølse, da Lasses Pølsevogn kommer forbi.
Ved 20 tiden lukkes pladsen for gæster.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Amerikanerbiler indtager byen' til en bekendt