Skal Byrådet ændre retningslinjer om detailhandel?

Skal Byrådet ændre retningslinjer om detailhandel?

30. juli 2017 - kl. 12:01 - af

Skal Byrådet ændre Kommuneplanens retningslinjer om detailhandel, så der kan etableres et Lokalcenter på hjørnet af Nordsøvej og Kattegatvej i Skagen?

Spørgsmålet er aktuelt, da der er ønske om at udvide den eksisterende dagligvarebutik (REMA1000) beliggende Kattegatvej 3 i Skagen fra 1000 m2 til 1200 m2.

Der er samtidig ønske om at udvide varegården til byggemarkedet (Jem & Fix) beliggende Nordsøvej 2 og ændre på adgangsforholdene til byggemarkedets varegården og øge antallet af parkeringspladser til de to butikker. Den nødvendige plads skabes ved at nedrive en eksisterende bygning, der tidligere har huset autoværksted og vaskehal. Der skal fortsat være vejadgang til butikkerne fra Nordsøvej og Kattegatvej.

Projektet kræver ny planlægning. Man kan på et tidligt tidspunkt i planprocessen få indflydelse. Inden der udarbejdes egentlige planforslag ønsker Plan- og Miljøudvalget at indkalde idéer og synspunkter til den forestående planlægning.

I den forbindelse er der udarbejdet et debatoplæg, hvor projektet og de hovedspørgsmål, der knytter sig til dette, er beskrevet. Oplægget beskriver også planprocessen efter foroffentlighedsfasen, som varer frem til den 31. juli.

Den ønskede omdannelse af området til et lokalcenter, er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen. Derfor ønskes der udarbejdet et kommuneplantillæg, som ændrer Kommuneplanens retningslinjer om detailhandel og udlægger området til et Lokalcenter.

Den øvre grænse for det samlede butiksareal på 3.000 m² fastholdes, men på baggrund af den netop vedtagne modernisering af Planloven foreslås det, at dagligvarebutikken må være op til 1.200 m² inkl. personalefaciliteter.

Den ønskede omdannelse forudsætter også udarbejdelse af ny lokalplan. Planen skal sikre området kvaliteter bl.a. ved at regulere bebyggelsens omfang og placering og ved at regulere friarealernes indretning med adgang til varegårde, parkering til cykler og biler samt beplantning.

Via efterfølgende link kan man læse meget mere om debatoplægget:

http://frederikshavn.dk/Documents/center_for_teknik_og_miljo/Foroffentlighed/Skal%20byr%C3%A5det%20skabe%20mulighed%20for%20omdannelse%20af%20eksisterende%20butiksomr%C3%A5de%20ved%20Kattegatvej%20i%20Skagen%20til%20et%20nyt%20Lokalcenter.pdf

ligesom der fra de opsatte computere i Borgerservicecentrene i Skagen, Frederikshavn og Sæby samt på kommunens biblioteker også er adgang til en digital udgave af oplægget.

 

 

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal Byrådet ændre retningslinjer om detailhandel?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger