Samarbejde om sårbare hjertepatienter

Samarbejde om sårbare hjertepatienter

5. august 2017 - kl. 6:12 - af

Når Ældrerådet og Handicaprådet mødes den 7. august til deres respektive udvalgsmøder er et af punkterne på dagsordenen ”Orientering om samarbejdsaftale med Hjerteforeningen vedr. særligt sårbare hjertepatienter.”

Det fremgår af sagsfremstillingen, at i samarbejde med Regionshospital Nordjylland i Hjørring og dets respektive optagekommuner (Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Jammerbugt, Brønderslev, Morsø og Thisted) er det Hjerteforeningens formål at udvikle en bæredygtig model for pro-aktiv patientrådgivning.

Denne rådgivning er målrettet særligt sårbare hjertepatienter, der både giver værdi for patienterne og er mulig at implementere i de lokale patientforløb.

Målgruppen er patienter med iskæmisk hjertesygdom*) og hjertesvigtpatienter tilknyttet sygehusets sengeafdelinger og ambulante rehabiliteringsspor. Projektet skal desuden give svar på, om der er basis for et fortsat samarbejde, evt. spredning til andre steder i landet.

Placeringen af den pro-aktive rådgivningssamtale afhænger af, hvad der passer ind i det lokale hjerte-rehabiliteringsforløb, og hvad de lokale samarbejdspartnere finder muligt. Til projektet er der foreløbig udviklet to modeller for pro-aktiv rådgivning. Frederikshavn Kommune indgår i projektets model 2.

Denne afprøvning består som udgangspunkt af:

  • Sygehuspersonale screener alle hjertepatienter indenfor 2-5 dage for sårbarhed og informerer patienter om Hjerteforeningens tilbud om proaktiv rådgivning
  • Kommunen har mulighed for at kontakte sårbare patienter inden for de første 2 uger, hvis det ønskes
  • Sygehuspersonale screener alle hjertepatienter før rehabilitering for sårbarhed
  • Pro-aktiv rådgivning ved Hjerteforeningen til de sårbare hjertepatienter, som ikke ønsker rehabilitering, og som har angivet, at Hjerteforeningen må kontakte dem
  • Pro-aktiv rådgivning ved Hjerteforeningen 5-7 hverdage efter afsluttet hjerterehabilitering til de sårbare patienter, som har angivet, at Hjerteforeningen må kontakte dem
  • Evt. opfølgning med ny samtale med Hjerteforeningens Rådgivning, eller der formidles kontakt til kommune, Regionshospital Nordjylland i Hjørring eller til egen læge.

Aftalen er uden økonomiske forpligtigelser for begge parter. Der er således ingen betaling for brug af personale fra kommunens side og Hjerteforeningens tilbud om rådgivning og udvikling af screeningsværktøj. Frederikshavn Kommune har underskrevet samarbejdsaftalen med Hjerteforeningen.

Sundhedsudvalget har umiddelbart før sommerferien taget orienteringen tages til efterretning.

 

Tekst af Per Rye

 

*) Fakta:

Iskæmisk hjertesygdom er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemuskelen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer (hjertesvigt).

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samarbejde om sårbare hjertepatienter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger