
Læserbrev: Drift og vedligehold af Guldmajssøen
13. august 2017 - kl. 6:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SkagensAvis.dk har den seneste tid bragt oplysende og positive læserbreve om Guldmajssøen. Det har glædet mig meget, ikke mindst fordi jeg er Bytingets observatør i foreningen Guldmajssøens Venner.
Arbejdet med søen må som alle andre initiativer af den art opdeles i anlæg og drift. Guldmajssøens Venner arbejder på højtryk med at skaffe penge til at færdiggøre den rekreative del af anlægget. Her er 1.prioritet et madpakkerum mv., men spørgsmålet om et toilet er også nævnt, og det er glædeligt, at Irene Hjortshøj også vil arbejde for, at et sådant kan opføres.
Skal det imidlertid ske, skal Guldmajssøen ses som led i et større projekt, der også omfatter en nye turistattraktion i den sammenhæng med Grenensporet, men hermed kan vedligehold mv. ikke være et anliggende for en lille privat forening.
Den fremtidige drift vil jeg 10. september tage op i Bytingets bestyrelse, for jeg ser både nye og anderledes tilbud til vore turister og nye problemstillinger vedrørende drift og vedligehold.
Mvh
Chresten Sloth Christensen
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læserbrev: Drift og vedligehold af Guldmajssøen' til en bekendt