
På søndagstur med alkohol i blodet
15. august 2017 - kl. 12:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra politirapporten: En 73-årig mand var søndag aften 13. august på søndagstur i Skagen.
Han mente nu, at han kørte stille og roligt og med fuld kontrol over køretøjet.
Politibilen bag ham var dog af en anden opfattelse. De blinkede med blinkene et par gange og fik standset bilisten.
Bilisten virkede rolig, men var samtidig tydeligt beruset og talte både snøvlende og havde røde øjne.
Han fik lov at puste i alkometeret, som slog ud.
Spritbilisten fik et lift til stationen, hvor en blodprøve kunne bekræfte en promille på over det tilladte.
Sommer betyder (til tider) godt vejr, grillfester og alkohol. Dette betyder desværre også, at vi ser et forhøjet antal spritbilister om sommeren. Lad bilen stå, hvis du er i tvivl.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'På søndagstur med alkohol i blodet' til en bekendt