
Brand på Ruths Hotel
17. august 2017 - kl. 23:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sort røg væltede, ca. klokken 20.00 her torsdag aften, op af en skorsten, og det fik personalet på Ruths Hotel til at slå alarm. 9 minutter senere var de lokale deltids brandmænd fremme ved hotellet.
Slukningen af skorstensbranden blev straks iværksat, men først ca. 2½ time senere var branden helt slukket.
“Sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og for at gøre så lidt skade på hotellet som muligt, gjorde at det tog en del tid før vi fik slukket branden helt” fortæller indsatsleder, Dorthe Krogh, og hun fortsætter. “Vi havde hele tiden branden under kontrol, og det var ikke nødvendigt at evakuerer gæsterne”.
Skorstenen blev så varm af branden at den “flækkede”, og gæsterne på to af hotellets værelser måtte derfor flyttes.
Ingen kom til skade ved branden.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand på Ruths Hotel' til en bekendt