
Luksus krydstogtskib er anløbet Skagen
18. august 2017 - kl. 10:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I morges anløb skibet Seven Seas Explorer, fra rederiet Regent Seven Seas, krydstogtkajen.
Skibet ankom fra Stavanger og afgår igen kl. 18 mod Oslo. Inden anløbet i Skagen har skibet været i Irland, på Færøerne, Island og i Grønland og Norges fjordene og turen afsluttes i København på mandag efter en rejse på 27 dage.
Der er 753 gæster ombord fra 18 forskellige nationer. Hovedparten er fra USA, Canada og UK. Seven Seas Explorer er et ultra luksus skib, hvor alt er inkluderet i prisen. Således også turene, hvorfor der er arrangeret hele 29 ture rundt i Skagen og omegn.
Da der er tale om et første gangs anløb er der plaketteoverrækkelse ombord, som denne gang forestås af borgmester Birgit Hansen.
Tordenskioldgarden spiller ved afsejlingen.
2 kommentarer til “Luksus krydstogtskib er anløbet Skagen” under annoncerne.
Hvor var det da dejligt, endelig at læse et positivt indlæg, tak for det
Skagen er som en magnet for krydstogt skibe. Men så sandelig også for de almindelige turister. Vi har haft den store glæde, at kunne se sommer solen i lysets land adskellige gange i de senere år. Dermed har vi også snart været på krydtogt i hele det skønne område omkring byen også. Toppen af de mange oplevelser er også; At kunne være frivillige ved SkagenFestival. Festival pølserne går som “varmt brød” ved især de mange norske gladew turister. Se det er ældre livet i nogen aktive Skagen dage. ( Ole & Wanda Sørensen fra Herning.)