
HK Kommunal – Frederikshavn inviterede alle ansatte til Borgmestertopmøde!
23. august 2017 - kl. 9:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Alle de kandidater der havde tid og en borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg i november var inviteret til en eftermiddag, sammen med de ansatte. Mødet havde fokus på fremtidens Frederikshavn.
HK var således, de første til at lave et decideret valgmøde i Frederikshavn Kommune.
Borgmester Birgit S. Hansen(A), Jytte N. Høyrup(V), Christina Lykke(SF), Peter Nielsen(C) og Flemming Rasmussen(DF) havde valgt at takke ja. Vi fik en spændende eftermiddag med masser af dialog, udtaler Jesper Ø, Andreasen der er FTR for de HK ansatte i Frederikshavn Kommune.
Bred og åben dialog!
Der kom rigtig mange emner på bordet, dialogen var god og spørgelysten stor.
Der er ingen tvivl om at det kommende byråd vil profilere sig på de enkelte partiers mærkesager, men bestemt helle ingen tvivl om, at de vil samarbejde til gavn for borgerne i Frederikshavn Kommune.
De kommunalt ansatte var selvfølgelig også et debatemne. Borgmester Birgit S. Hansens ord om, at for hende betyder det rigtig meget at vi ansatte er stolt af vores arbejdsplads – det er da et godt udgangspunkt for det gode samarbejde. Vi skal alle huske på, at vi alle skal være med til at gøre hinanden bedre. Arbejdsmængden er stor, ingen tvivl om det – det var alle enige om. Intet område indenfor den kommunale verden kan sige sig fri for at løbe stærkt i disse tider.
Vi der var med til mødet gik der fra med en fornemmelse af at det er vist ikke så ringe endda, ja vi følte os faktisk sådan lidt – det tegner godt for fremtiden, for viljen til at skabe vækst, godt arbejdsmiljø og samarbejde, det har de fra alle sider. Steen Heftholm, styrede slagets gang med sikker hånd og alle der ville kom til orde.
Alle politikerne går en travl tid i møde og det bliver spændende at se hvordan konstitueringen bliver i det nye Byråd med kun 29 medlemmer. Nye tider, nye skikke, vi glæder os til at følge det hele siger Jesper Ø. Andreasen
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'HK Kommunal – Frederikshavn inviterede alle ansatte til Borgmestertopmøde!' til en bekendt