Bliv afklaret om arv og testamente

: Charlotte Hjeds og Helena Bever-Gimsing (privatfoto).

Bliv afklaret om arv og testamente

30. august 2017 - kl. 6:32 - af

Gør det nemmere for dine pårørende og dig selv i tide.

Så er der mulighed for at blive mere afklaret omkring arvereglerne, og hvordan man opretter et testamente når Skagens Bibliotek får besøg af to jurister fra Kræftens Bekæmpelse, mandag d. 11. september, kl. 19.00 i Biografsalen.

Juristerne Charlotte Hjeds og Helena Bever-Gimsing fra Kræftens Bekæmpelse gennemgår de arveretlige regler – både de regler, som gælder, hvis man opretter testamente, og hvis ikke. De kommer ind på ægtefællers og børns arveret, om de særlige regler for adoptivbørn og børn uden for ægteskab.  Hvem, der særligt har behov for at oprette testamente, og hvordan man gør rent praktisk. Hvordan gør man ved tilbagekaldelse af testamente, og hvad har man indflydelse på?

Helena og Charlotte gennemgår reglerne i arveloven illustreret med eksempler fra deres egne erfaringer fra mange år med arveret. Til lejligheden har de ”opfundet” en familie, som kommer ud for lidt af hvert.

Mød op og gør det nemmere for dine pårørende og dig selv i tide.

Der er fri entré. Dog er tilmelding nødvendig på bibl.frederikshavn.dk eller ved at rette henvendelse til biblioteks personale i åbningstiden.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bliv afklaret om arv og testamente' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger