Alt om Bruce – Born to run

Alt om Bruce – Born to run

31. august 2017 - kl. 9:35 - af

Forfatter, ph.d. Neal Ashley Conrad Thing kaster lys over en af verdens mest sælgende musikere Bruce Springsteen, når han gæster Skagens Bibliotek, mandag d. 4. september, kl. 19.00 i Biografsalen på Kappelborg.

Vi kender Bruce som den lille muskuløse mand, med det lettere fremskudte kæbeparti, der drager rundt på turné med sit E Street Band og leverer den ene energiske sceneoptræden efter den anden.

Hvem har ikke nynnet med på “The River”, skrålet til “Born in the USA” danset til “Dancing in the dark” , fældet en tåre til titelmelodien til filmen “Streets of Philadelphia”, eller samlet sig mod til at være “Tougher than the rest”.

Bruce Springsteen, der med 20 Grammyer bag sig, er verdenskendt for velskrevne poetiske musiktekster omhandlende livet i Amerika, arbejderklassen, og en undertone af politiske budskaber.

Sidste år udkom Springsteen med bogen “Born to Run”, som er en sjældent ærlig og indsigtsfuld selvbiografi. Bruce beskriver både sin opvækst i Freehold, New Jersey og sin musikalske karriere, der strækker sig over næsten 50 år. 

Bogen er en ærlig og personlig historie fyldt med den form for kærlighed og svigt, tillid og usikkerhed, kampe og succes, som alle kan spejle sig i.

Neal Ashley Conrad Thing fortæller blandt andet om Bruces kunstneriske karriere, personlige historie og temaer med musikeksempler og dyk ned i Springsteens anmelderroste selvbiografi ”Born To Run”.

Foredraget byder også på oplæsning fra Neals værk ”Floden”: en hyldest til Springsteen, The River og The E Street Band. Mød op til en hyggelig aften og få mere viden om rocklegenden, som også kaldes ”the Boss”.

Billetter til foredraget kan bestilles på bibl.frederikshavn.dk eller ved henvendelse til bibliotekspersonalet på Frederikshavn Biblioteker.

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Alt om Bruce - Born to run' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger