
Udsmykning af rundkørsel dyrere end ventet
3. september 2017 - kl. 6:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Teknisk Udvalg besluttede i november 2015 under forudsætning af Vejdirektoratets godkendelse at ville indgå aftale med Skagen Rotary Klub om udsmykning af rundkørslen på Frederikshavnsvej i Skagen med Skagens byvåben.
Vejdirektoratet godkendte projektet i oktober i fjor på baggrund af projektbeskrivelse og Teknisk Udvalgs beslutning.
Projektet er forelagt Teknisk Udvalg til orientering på udvalgets kommende møde den 4. september. Her konstateres det, at projektet endnu ikke er udført, og Skagen Rotary Klub har ved forespørgsel i juli 2017 oplyst, at projektet er blevet en del dyrere end budgetteret. Man forventer dog, at alt er på plads inden næste sommersæson 2018. Vejdirektoratets godkendelse er gyldig i 2 år.
Rotary Klub har tidligere peget på, at man fandt indkørslen til Skagen trist og industriagtig. Rotary Klub gav i sin tid tilsagn om at afholde alle udgifter og praktiske foranstaltninger til etablering af projektet. Med projeket ønskes der skabt en smuk byport.
Kunstværket er 2 meter bredt og 3 meter højt. Materialet er 16 mm ”rusten” jernplade.
Hvis man ønsker nærmere at se skitser og baggrundsansøgninger m.v., kan dette link benyttes:
og derefter scrolle til siderne 20-31.
Tekst af Per Rye

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udsmykning af rundkørsel dyrere end ventet' til en bekendt