
En aften om havet og kærlighed
4. september 2017 - kl. 8:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På onsdag den 6. september kl. 20 kan man opleve et af Drachmann-Kvartettens mest populære programmer, er ”Havet og kærligheden” i digterens hus på Hans Baghsvej.
Programmet handler om Holger Drachmann og Evert Taube, og netop havet og kærligheden var inspirationskilder for de to, og så var der jo ”Skagens Rose”, hotelejerdatteren, Ingeborg Andersen på det for længst nedrevne Skagens Hotel, som inspirerede begge digtere.
De to digtere havde også det til fælles, at begge var og er folkelige. At dette også gælder for Drachmanns vedkommende bevises af, at man sommer efter sommer kan opleve stor interesse for disse Drachmann-aftner.
Taubes og Drachmanns sange er så populære, at det giver publikum anledning til at synge med på mange af sangene og dermed forstærke den gode stemning.
”Drachmann-kvartetten” består af Ann-Marie Gabrielsson hendes mand, Jesper Hegaard, samt Birgit og Poul Bernth.
Flere går forgæves til disse aftner, så det vil være en god idé at benytte sig af forsalget. Billetter ä 150 kr. kan købes i Drachmanns Hus i åbningstiden eller bestilles på mail: holger@gabrielsson.dk,
Der er fortsat causerier torsdage klokken 12, hvor Poul Bernth fortæller om ”Drachmann og Vendsyssel”. Det koster 20 kr. + billet til Drachmanns Hus at overvære causerierne. Her er det ikke nødvendigt at forudbestille
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En aften om havet og kærlighed' til en bekendt