Køkkenchef på Ruths Hotel, Jakob Spolum, i nyt samarbejde med Michel Michaud

Køkkenchef på Ruths Hotel, Jakob Spolum, i nyt samarbejde med Michel Michaud

14. september 2017 - kl. 9:25 - af

Køkkenchef Jakob Spolum, Ruths Hotel i Skagen, har netop ansat sin tidligere læremester – den kendte kok Michel Michaud, i en helt ny stilling. Målet er at sikre og udvikle den originale og autentiske brasserietradition, som det kendte nordjyske badehotel har opbygget over årene.

Køkkenchef Jakob Spolum glæder sig til samarbejdet med en kapacitet som Michaud. Bl.a. ser han frem til dagligt at få direkte adgang til den kendte koks mange fifs og tricks, når de begynder samarbejdet den 10. oktober.

”Michaud var min mentor og læremester, dengang jeg var kokkeelev på Ruths Hotel og han var køkkenchef. Han inspirerede mig, lærte mig det franske køkkens klassiske grundprincipper og var samtidig som en far for mig. Det bliver så godt at få alle hans historier, opskrifter og metoder helt tæt på igen”

Vil rendyrke det klassiske franske Brasseriekøkken

På Ruths Hotel glæder man sig til det nye og kreative samarbejde, bl.a. fordi man længe har ønsket at positionere forskellen mellem hotellets to køkkener, Brasseriet og Gourmetrestauranten, endnu mere tydeligt. Jakob Spolum har ansvaret for begge steder, og Michaud skal udelukkende have fokus på kvalitet og produktudvikling i det originale Franske Brasserie.

Direktør Peter Christian Jensen fortæller, at det kendte badehotel – via samarbejdet mellem Jakob Spolum og Michaud, ønsker at få mulighed for at rendyrke det klassisk franske brasseriekøkken yderligere samtidig med, at man – med to så dygtige folk, håber at kunne tiltrække endnu flere dygtige medarbejdere.

”Vi vil gerne fremstå som bærere af den stolte franske køkkentradition, som Michaud allerede i 70’erne var med til at indføre i Danmark. Michaud skal, i Brasseriet, ikke arbejde direkte i køkkenet og ved komfuret, til gengæld skal han inspirere os alle – inklusive vores gæster, med gode historier om sit liv med det franske køkken og dermed sikre at Ruths Brasserie fremover kan videreføre hans viden og håndværk”

Slut med det hårde arbejde i køkkenet

Michel Michaud har længe overvejet, hvordan han både kunne dele sin glæde ved det franske køkken uden at skulle deltage i det ofte hårde arbejde ved komfuret og samtidig bevare sin tætte tilknytning til Skagen.

”Jeg elsker Skagen, jeg elsker naturen og så elsker jeg at udvikle opskrifter og lave god mad. Det får jeg fuld adgang til nu, hvor jeg – i samarbejde med de mange dygtige og spændende folk på Ruths Hotel, får mulighed for i al ydmyghed at forfine det franske køkken på Ruths Brasserie uden at skulle arbejde på fuld tryk”.

Historiefortæller og inspirationskilde

Michel Michaud vil organisatorisk være ansat under køkkenchef Jakob Spolum med fokus på udvikling af det franske brasserie samtidig med, at han vil fungere som en slags historiefortæller og inspirationskilde til hotellets mange interesserede gæster.

En kommentar til “Køkkenchef på Ruths Hotel, Jakob Spolum, i nyt samarbejde med Michel Michaud” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Køkkenchef på Ruths Hotel, Jakob Spolum, i nyt samarbejde med Michel Michaud”

  • Oh husker stadig prisen på en lille ud af huset kage kr. 85,00 sidste år i september. ? Det er der ikke andre velrenomerede restauranter der kan overgå, men som den unge tjener så rigtigt sagde “den er jo hjemmelavet”, ? Ak, ak med venlig hilsen Katia Tomasi

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Køkkenchef på Ruths Hotel, Jakob Spolum, i nyt samarbejde med Michel Michaud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger