Skypumper gav flot syn ude over vandet
19. september 2017 - kl. 13:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En af SkagensAvis´s trofaste læsere observerede ved halv nitiden i morges 2 skypumper ude over havet. Billederne herunder er taget af læseren fra et stillads på Nansbovej.
Skypumper er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder sandsynligvis skypumper hvert år. Der findes ingen statistik om, hvor de dannes eller hvor hyppigt, men de fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret. De er dog også observeret over land og om vinteren. ( kilde: DMI ).
Har du taget billeder eller video af skypumperne vil vi gerne vise dem her på siden. Send dem til mfe@skagensavis.dk.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skypumper gav flot syn ude over vandet' til en bekendt