Tilmeldingsfrist forlænges

Tilmeldingsfrist forlænges

20. september 2017 - kl. 9:29 - af

Tilmeldingsfristen til forenings og fritidskonference på fredag den 22. september forlænges.

Da vi gerne vil have flest muligt med til konferencen ”Fremtid i Forening” forlænges tilmeldingsfristen til dette inspirations-arrangement for alle klubber og foreninger i Frederikshavn Kommune, som afholdes fredag d. 22/9 fra kl. 16.00 til 21.00 i FFK Centret, Frederikshavn, lyder det fra Henrik Carlsen, formand for Frederikshavn Ungdoms Fællesråd, som arrangerer sammen med Idrætssamvirket.

Det vil stadig være muligt, at deltage i den gratis foreningskonference, om udvikling af fremtidens frivillige foreningsliv. Enhver med interesse for fritids- og foreningsaktiviteter er hjertelig velkommen. FUF og Idrætssamvirket er tillige værter ved en let anretning.

Konferencen lægger ud med 2 spændende spor, deltagerne kan vælge imellem.

SPOR 1: Foreningsudvikling, Kristian Pilgaard, kommunekonsulent med stor erfaring, ansat i Thisted Kommune. En interessant session om foreningsudvikling, om muligheder gennem lederhvervning, partnerskab, nyudvikling og skolesamarbejde. Vigtig viden i enhver forening.
Kristian er ansat i en kombineret stilling i Thisted Kommune i samarbejde med DGI Nordjylland, en løsning FUF også meget gerne ser indført i Frederikshavn kommune.

SPOR 2: Fundraising for alle, Mød Morten Ryesgaard Larsen, som gennem 16 år har arbejdet med fundraising lige fra små lokale foreninger, der mangler udstyr, til store anlægsprojekter for bl.a. foreninger og skoler, alt med eksempler på, hvordan andre har haft succes med at søge fondsmidler. Morten giver inspiration og værktøjer, som kan anvendes til egne projekter. Sidst vil der være god mulighed for konkrete spørgsmål om stort og småt.

Efter et kort lokalt indlæg og vigtig information fra Center for Kultur og Fritid i Frederikshavn Kommune, bydes på lidt forplejning, hvorefter aftenens hovedtaler og inspirator ”Danmarks ældste Teenager” Søren Østergård går på podiet med et interessant, lærerigt og berigende oplæg:

”I gamle dage gik man til spejder og fodbold for at være sammen med sine venner – det gør man ikke mere”

CITAT Søren Østergaard, ungdomsforsker, der sætter fokus på, hvordan en forening bliver bedre til at etablere miljøer, som af unge opleves så attraktive, at de vedbliver med at være foreningsaktive. Tidens børn og unge oplever andre former for fællesskaber, som i den grad udfordrer de eksisterende tilbud. Foreningslivet skal give ”21st Century Skills”: Personlige færdigheder, der gør unge klar til at navigere i en verden i hastig forandring!

Søren forsker i børne- og ungdomskulturer, og har mange års erfaring fra forskellige foreningstyper, den seneste i en række bøger, han har udgivet, er ”UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR” 

Vi håber rigtig mange vil benytte denne unikke mulighed for at hente ny viden om ”Forening i Forandring” og hente inspiration til at føre foreninger og klubber, såvel idræts- ungdomsklubber og spejdere ind i det næste årti, det er særdeles tankevækkende, når Søren Østergårds undersøgelser viser, at kun 28% af pigerne i gymnasieuddannelserne kommer i en traditionel spejder eller idrætsforening. Det er virkelig en udfordring, også i Skagen og hele Frederikshavn Kommune

Der satses stort med denne konference, hvor der er megen inspiration at hente, for både foreningsfolk, frivillige ledere, trænere, bestyrelsesmedlemmer samt byrødder og forvaltningsansatte. Det er INGEN forudsætning, at man skal have deltaget i tidligere forenings og fritids konference i 2016, slutter Henrik Carlsen, som håber på endnu flere tilmeldinger fra foreningslivet og øvrige interesserede indtil d. 21/9

Program og forplejning fra kl. 16-21 er GRATIS for alle.
For interesserede indbydes til socialt samvær fra kl. 21 Kan tilkøbes for kun kr. 100,-

Se og hent konferencefolderen her
http://www.fuf.nu/images/nyheder/nyheder_2017/070917/Program_opf%C3%B8lgningskonference.pdf

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilmeldingsfrist forlænges' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger