
Virksomhedsudvikling med en ’lokal’patriot
24. september 2017 - kl. 7:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bestyrelser, ejerledere og små og mellemstore virksomheder, der har fokus på morgendagens udfordringer kan få gavn af, at få professionel assistance til at udvikle forretningen. At det så er en ’lokal patriot’ med et hjerte, der banker for Skagen, gør det blot endnu mere interessant for lokale virksomheder..
Karina Boldsen, – sommerhusejer i Skagen gennem 13 år, og med aktivitet herfra flere gange om måneden, har gennem hele sit professionelle arbejdsliv, arbejdet for udvikling i store, små, internationale og nationale virksomheder.
Dette omsætter hun nu i sit arbejde med små og mellemstore virksomheder. Rollerne for det arbejde kan være eksempelvis ekstern rådgiver, advisory board medlem eller haft plads i bestyrelsen. Alle med den fælles overligger, at finde virksomhedens potentiale, i rollen som strategisk medspiller i et udviklingsprojekt eller at optimere eksisterende organisation i samarbejde med virksomheden, bestyrelsen, ejeren. Der findes i virkeligheden ikke rigtig nogen grænse for, hvilken rolle hun går ind i, blot at hun med sine kompetencer kan se, at hun kan skabe værdi for virksomheden.
”Jeg har arbejdet med store virksomheder med op til 450 ansatte, men også med den lille virksomhed, der tæller blot fire ansatte. Det handler om at finde potentialet, ofte på salgssiden, få lagt en plan, se på ledelse og skabt plads til såvel udvikling som drift, uanset hvilken branche man er i”, lyder det fra Karina Boldsen.
Karina arbejder ofte fra Skagen, da det at være i ”lysets land” er inspirerende på flere leder. Både luften og højden til himlen giver produktivitet i opgaveløsningen, men rummer også mulighed for en af de smukkeste løbetur langs stranden, der giver vitaminer til krop og sjæl.
Og derved bliver det også muligt for lokale virksomheder i det nordjyske, at kunne hente assistance til bestyrelsesarbejde, forretningsudvikling eller udviklingsprojekter generelt. Og det med en ægte ’lokal patriot’.
”Min historik med Skagen er faktisk ret lang. Helt tilbage til gymnasiedagene med en ’uge 29-ferie’, til nu at have haft sommerhus i Skagen i 13 år. Jeg bruger al min fritid i sommerhalvåret i Skagen”, siger Karina Boldsen.
Og som en ægte ’lokal patriot’ ses Karina i flere lokale foreninger, herunder Foreningen Klitgårdens Venner, Foreningen Skagens Venner (hvor hun også er suppleant i bestyrelsen), Erhvervshus Nord, og så har hun i fem år deltaget i Skagen Marathon på forskellige distancer. Så der er rig mulighed for at støde på hende. Men hvis man vil have hende ”helt for sig selv”, bør man booke hende til en kop kaffe, til en snak om muligheder og udviklingspotentiale.
Tidligere på året holdt Karina et velbesøgt foredrag for Lions Skagen – Anna Ancher, hvor agendaen var: Find din indre power i hverdagen.
I januar 2018 gæster Rotary Skagen, der har booket hende til et foredrag. Denne gang med fokus på: Hvordan kan et Advisory Board eller en bestyrelse skabe værdi for netop din virksomhed?
Hvordan kommer man i gang? Eller hvordan revitaliserer man den bestyrelse man allerede har?
FAKTA OM KARINA BOLDSEN:
Uddannet i den finansielle sektor, både som rådgiver og dealer. 15 års erfaring fra HR i hhv Dansk Supermarked, Danske Bank og Vestas.
De seneste 3,5 år har Karina arbejdet i IT-branchen som kommerciel direktør i Solitwork, der laver Business Intelligence-løsninger til mange af Danmarks mest interessante virksomheder.
Karina arbejder i flere bestyrelser, og er desuden aktiv foredragsholder.
Karina er 49 år, bosat i Aarhus, gift med Mogens og har en teenagedatter.
Fritiden bruges på løb, Skagen, udlandsrejser og kunst.
Læs mere om hende på : www.karinaplus.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Virksomhedsudvikling med en ’lokal’patriot' til en bekendt