Håndbold: Ålbæk tabte sæsonpremieren

Jyllandsserieholdet. Anne Petersen og Maria Hollænder er ikke med på billedet.

Håndbold: Ålbæk tabte sæsonpremieren

4. oktober 2017 - kl. 13:09 - af

Ålbæk Håndbold Klubs damer i Jyllandsserien fik en god start på kampen i sæsonpremieren ude mod Hjørring Håndbold, hvor Ålbæk startede frisk og bragte sig foran 1-4. Hjemmeholdet kom godt tilbage og fik lukket ned for Ålbæks angrebsspil og kunne gå til pausen med en beskeden føring på 7-6.

Kampen lignede således de senere års opgør, der ligeledes har været rimelig målfattige i første halvleg. Midt i 2.halvleg fik Hjørring skabt et forspring på 16-12. Det lykkedes Ålbæk at kæmpe sig tilbage og få kontakt, men hjemmeholdet var bedst denne dag, og på et mål direkte på tre-meter efter de 60 minutter, vandt Hjørringgenserne lokalopgøret med 22-17.  

I Ålbæklejren ærger man sig over at nederlaget nok blev lidt for stort i de sidste minutter, og må tage ved lærer af kampen.

Ålbæk spiller på søndag kl. 16.00 hjemme mod DIF, der med et par tidligere EH-Aalborg spillere betragtes som rækkens favorit hold.

Ålbæk har op til sæsonen fået tilgang af Anne Petersen, der er vendt tilbage efter 3 år i Esbjerg samt Maria Hollænder der i sommer er flyttet til Skagen fra Hobro. 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Håndbold: Ålbæk tabte sæsonpremieren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger