Lokale læger i front med henvisning til forebyggelsestilbud

Lokale læger i front med henvisning til forebyggelsestilbud

7. oktober 2017 - kl. 6:58 - af

Læger i Frederikshavn kommune er i front med henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Sådan lyder overskriften til et punkt på dagsordenen for det kommende møde i Sundhedsudvalget den 10. oktober.

Kommunernes Landsforening (KL) har offentliggjort en ny Momentum-analyse, der viser, at antallet af henvisninger på landsplan pr. lægepraksis og andelen af praktiserende læger, der henviser til kommunale forebyggelsestilbud – trods et lavt udgangspunkt – ikke er steget fra 2014 til 2016.

Sådan ser billedet imidlertid ikke ud i Frederikshavn kommune.

Når de praktiserende læger sidder med en patient med eksempelvis diabetes, KOL, hjertekarsygdomme eller kræft, har de mulighed for at henvise patienten til et forebyggelsestilbud i kommunen. Tilbud, hvor patienten f.eks. kan få hjælp til at håndtere sygdommen, få råd og vejledning omkring ernæring, fysisk træning eller hjælp til at kvitte smøgerne. Det er dog langt fra alle praktiserende læger, der henviser deres patienter videre til de kommunale tilbud, og udviklingen har stået i stampe med omkring 23-24 % de seneste år.

Kommunerne har oprustet, både når det gælder personale og tilbud og har i dag relevante tilbud. KL giver udtryk for, at det er ærgerligt, at der stadig er så mange læger, der ikke har fået øjnene op for de kommunale forebyggelsestilbud.

Hvis ”fødekæden” til det specialiserede sygehusvæsen skal stoppes, skal samarbejdet mellem kommunerne og de praktiserende læger om forebyggelsesindsatsen styrkes. KL peger på, at den nye henvisningsprocedure endnu ikke har rykket på antallet af henvisninger. Lægerne behøver ikke længere at have noget overblik over de kommunale tilbud, fordi de bare skal henvise til en afklarende samtale i kommunen.

 

Henvisningsaktiviteten i Frederikshavn Kommune

Momentums analyse viser, at der landet over er store forskelle kommunerne imellem.

I Frederikshavn Kommune er der et helt anderledes positivt billede af lægernes henvisningsaktivitet til kommunal forebyggelse.

Det gennemsnitlige antal henvisninger ligger inden for kategorien med det største antal henvisninger på over 20 pr. praksis.

Antallet af henvisninger fra lægerne til forebyggelsestilbud i Frederikshavn Kommune ligger i den bedste kategori med en stigning på over 6 henvisninger pr. praksis fra 2014 til 2016.

Endelig fremgår det, at der stadig er få lægepraksisser i Frederikshavn Kommune, der IKKE henviser til kommunal rehabilitering. 

Hvis man ønsker at læse mere indgående og se grafer og illustrationer om emnet, kan dette link benyttes

http://frederikshavn.dk/meetings/Sundhedsudvalget%20(%C3%85ben)/2017/10-10-17/0Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

og derefter scrolle til siderne 9-14.

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokale læger i front med henvisning til forebyggelsestilbud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger