Bliv klogere på biografen

Kirsten Leth. Foto: Søren Schnoor.

Bliv klogere på biografen

13. oktober 2017 - kl. 7:08 - af

Skagen Bio, SeniorBio, NatBio, MiniBio osv. – biografen har mange ”ansigter,” og måske kommer der flere til.

Hvis det er lidt vanskeligt at finde rundt i er der hjælp at hente på søndag eftermiddag.

Da holder biografen åbent hus mellem de to film, der vises søndag eftermiddag. Det vil sige, at der er åbent hus fra klokken 15 til klokken 16.

– Vi vil gerne fortælle om både biografen og dens mange ”ansigter,” men også om Foreningen Skagen Bio som driver biografen. Det er en forening, som har ganske mange medlemmer, men vi vil gerne være flere, og jeg håber, at der kommer mange for at hilse på os på søndag, siger formanden for foreningen, Kirsten Leth.

– Foreningen er grundlaget for Skagen Bio, og ved at have en stærk forening med mange medlemmer er der mulighed for både at bevare biografen, men i høj grad også for at videreudvikle biografen med kulturtilbud og aktiviteter.

– Vi har et bredt udbud via de mange ”ansigter,” og direkte transmissioner af operaer , ballet og forelæsninger på Aarhus Universitet, som kommer senere i denne måned og i november.

– Muligheden for at vise noget i direkte transmission er forholdsvis nyt, og det er et område med mange muligheder – muligheder vi måske ikke selv har set. Så også her vil det være velkomment, hvis andre, som endnu ikke er med i foreningen, kan bidrage, siger Kirsten Leth.

– Ved åbent hus-arrangementet er der også mulighed for at møde nogle af de mange frivillige, der sørger for alt det praktiske i biografen.

– Og så byder vi naturligvis på varme popcorn og lidt slik til børnene og kaffe og kage til de voksne.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bliv klogere på biografen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger