
Bryghuset: Ny juleøl er sendt på markedet
18. oktober 2017 - kl. 10:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bryghus har sendt en ny juleøl på markedet, og den har de kaldt Skovnisse.
“Øllen er brygget som en Belgisk dubbel munkeøl, brygget på Belgisk gær som giver en let krydret smag og duft. Hvert batch-øl er brygget med 50 kg. Belgisk kandis”, det fortæller Brygmester, René Diget Søgaard Sørensen.
Det er endt i en flot kobberfarvet øl, som vækker selv den mindste “nisse”.
Klitnissen, som er Bryghuset’s første juleøl, samt Gårdnisse er stadig at finde på hylderne eller i hanen på Bryghuset.
Skagen Bryghus lancerede en julekalender i 2016, som indeholdt 24 stk. forskellige ½l. øl og det er nok den eneste på markedet med 24 forskellige øl.
“Kalenderen blev taget godt imod i hele landet og vi har så udvidet programmet her i år med en Adventskalender, og det er til dem der syntes at en ½ l. øl hver dag i december er lige i overkanten, og at det er mere overkommeligt at komme igennem 4 søndage med en dejlig frisk skummende øl, siddende i sin yndlings-stol”, fortæller Søren Folden.
Adventskalenderen blev besluttet på et møde i midten af september og Bryghusets sælgere gik i gang med at sælge den nye kalender, til trods for at man ikke havde fået produceret emballage til den endnu, det kom først i uge 41, og så var det ellers med at komme i gang med pakning af kalendere, for sælgerne havde solgt ca. 2000 stk., og juleslaget er jo først lige gået i gang !!
Bryghuset forventer meget af både Julekalenderen og Adventskalenderen og de kan købes i butikkerne, på Bryghuset og på www.skagenbryghus.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bryghuset: Ny juleøl er sendt på markedet' til en bekendt