
Hvad vil vi med Skagen
23. oktober 2017 - kl. 9:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag eftermiddag kørte min hustru og jeg ud af Skagen på vej mod Hulsig Forsamlingshus, hvor ”Gasterne” havde koncert med sange i anledning af Reformationsfestivalen.
En fremragende oplevelse.
På vej sydpå over Hulsig Hede kunne man glæde sig over den skønne natur, som er noget af det første, som møder alle på vej mod Skagen.
På vej hjem til Skagen begyndte mørket at sænke sig over heden, himlen var mørk og regntung. Da vi nærmede os Skagen, kunne man fornemme lidt lysning på himmelen.
Jo så sandelig en fantastisk naturoplevelse.
Så er det man kommer til at tænke på, at i denne tid, hvor valget til byrådet nærmer sig, så er diskussionen om et hotel på Grenen igen dukket op.
Min mor var i begyndelsen af 1930,erne i nogle sæsoner stuepige på det daværende Badehotel på Grenen. I en høj alder kunne hun stadig med glans i øjnene fortælle om denne periode, hvor gæsterne kom i ”store biler”, hvis de ikke kom flyvende, og hvor de yngre mænd kunne charmere disse stuepiger. Jo, men det var i 30’erne.
Hvad er det vi vil i Skagen med at hive dette hotelprojekt frem i lyset igen.
Hvorfor skal vi sætte noget over styr for ussel mammon på den korte bane!
Omkring 1987 var der et projekt i Skagen, der hed: ”Skagen i dag – Skagen i morgen”, hvor ”pengestærke mænd” med Kurt Thorsen i spidsen barslede med et projekt til 400 millioner, som skulle omdanne Skagen til et a la ”Fischermans Warf” i San Fransisco med High technologi, tænkende huse, erhvervspark, kommercielt kulturhus, banegårdsflytning og dybvandshavn.
Hvis dette projekt var ført ud i livet, så havde det set sort ud for Skagen i dag.
Vi har i Skagen i dag en enestående natur, en aktiv havn, et aktivt erhvervsliv, et aktivt forretningsliv og et spændende hotel og restaurationsudbud, som hver dag året rundt frekventeres af de respektive målgrupper.
Vi har i også Skagen til nu et afbalanceret forhold mellem kommercielle interesser og respekten for naturen omkring os.
En af årsagerne til at turister valfarter til Skagen, er ovennævnte samt Skagens historie, og at Skagen er en levende by i modsætning til eks. Hjerl Hede.
Grenen området med dets nye stisystem, fuglestationen, fyret og den unikke måde, restauranten er blevet pakket ind på i klitlandskabet på – vil vi ødelægge dette!
Det er ikke min opgave at vurdere, om et evt. projekt er rentabelt for investorerne, men det er samfundets opgave at vurdere fordele og ulemper ved et sådanne projekt, og det har man gjort.
I min verden krævet det ikke flere overvejelser.
Skagen, den 22. oktober 2017
Ole Fritz Pedersen
11 kommentarer til “Hvad vil vi med Skagen” under annoncerne.
Tak Bodil Kath, det glæder mig at vide.
ha en god dag
Hvilken borgmester synes Nye Borgerlige godt om i Frederikshavn kommune ?
@John Nebblunde – fundet i Sæby avis!
Nye Borgerlige, Danmarks nye borgerlige parti, stiller for første gang op til et kommunalvalg.
Formand Pernille Vermund besøger i den forbindelse over 20 kommuner, for at give støtte til Nye Borgerliges mange kandidater med den kommunale valgkamp.
Pernille Vermund besøger Frederikshavn, lørdag, den 11. november kl. 11.30 – 12.15, hvor hun i Danmarksgade (i nærheden af butikken Knud E) vil være behjælpelig med, at uddele valgmateriale til byens borgere.
Nye Borgerlige, Frederikshavn Læsø kommuner, opstiller 8 kandidater. Spidskandidaten hedder Henning Lyk og er fra Skagen.
De øvrige kandidater er:
Birthe Rugholm, Frederikshavn
Poul Bundgaard, Sæby
Betty Steglich-Petersen
Henrik Rosendahl Christophersen, Frederikshavn
Poul Dyrke Christiansen, Frederikshavn
Lars Dahl Nielsen, Strandby
Lars Trie, Frederikshavn
Tak Henning Lyk,
det var en god redegørelse, desværre kan jeg ikke se om nogen fra Nye Borgerlige er stillet op som kandidater til byrådsvalget.
Selv overgår jeg til dette parti fra nytår!
Også en tak til Ole Fritz Pedersen for et godt indlæg!
venlig hilsen
John Nebbelunde
Borgmesteren reklamerer i sin valg annonce, at vi holder kursen. Det mest sørgerlige er, at den kurs, socialdemokratiet i Frederikshavn ønsker er “i al ordentlighed” at bruge endnu flere penge af dem vi ikke har, på migrantområdet. I 2017 stod der 54 millioner på regningen, i 2018 bliver beløbet højere, der kommer yderligere 65 velfærds migranter til kommunen. Disse skattepenge, betalt af borgerne i verdens højst beskattede land, burde ellers gå til børnehaver, socialt udsatte og de gamle på plejehjem, som i visse tilfælde lever en kummerlig tilværelse, hvor vacuum mad, dårlige bleer og for få plejere er dagligdagen. Jeg mener integration er en privat sag, disse velfærdsmigranter bør selv skaffe sig et arbejde, og ønsker arbejsgiverne ikke at modtage dem uden de luksus tilskud, kommunen giver af vore penge, så må migranterne finde et andet sted at være. Det er ikke bestemt i lovgivningen, at vore skattepenge skal gå til fremmede, der ikke yder eller har ydet en eneste krone til samfundet. Pengene er der hårdt brug for i samfundet, så dem, der har kæmpet et helt liv for vores velfærd, kan leve et rimeligt liv på deres gamle dage med varm mad og ordentlig pleje. Det skylder socialdemokratiet dem, et socialdemokrati, der altid tidligere stod for netop disse holdninger. I dag er det desværre kun Nye Borgerlige, der kæmper for de gamle, der HAR ydet deres.
Tror nærmere til en stor forlystelsespark .
Vi får se, hvad Skagboerne vil.
Tivoli-land eller kulturby?
Ole Fritz Pedersen har bare så meget ret.
Bevar nu den unikke natur vi har på Grenen.
Der er i øvrigt rigeligt med hoteller i Skagen, hvorfor sådan en projekt end ikke burde overvejes.
Håber at især Venstre får en “huskekage” ved det kommende valg. Man får nærmest det indtryk, at de vil omdanne Skagen til en stor erhvervspark.
Dine betragtninger om nutidens Skagen kan jeg stort set kun være enig i. Når du imidlertid inddrager Thorsen-projektet som argument, mener jeg dog, du bør nuancere dit syn herpå. Læg venligst mærke til, at det var nogenlunde de samme kræfter, som dengang jordede projektet inden det kom til en realitetsbehandling, der i dag med piber og trommer går ind for Grenenprojektet!
Er også helt enig. Man elsker jo netop Skagen fordi der er den smukke natur omkring byen.
Så lad det nu ligge!
Er fuldstændig enig, men desværre bliver kun talt om hvordan vi kan få flere gæster til Skagen, og ikke hvordan vi bevarer den unikke natur vi har.
Godt brølt, Ole F. Lige mine ord!
Hilsen Lene Mogensen