Svigt eller overgreb af børn og unge

Illustrations foto.

Svigt eller overgreb af børn og unge

23. oktober 2017 - kl. 6:23 - af

Alle har et ansvar overfor børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt eller overgreb.

Som borger har man pligt til at kontakte de sociale myndigheder, hvis man får kendskab til omsorgssvigt eller overgreb på et barn eller en ung under 18 år. 

Uanset, hvad ens bekymring drejer sig om, er det vigtigt, at man tager den alvorligt. Tegnene, der har gjort en bekymret, kan være udtryk for, at barnet er i vanskeligheder og har behov for hjælp. Det er vigtigt, at man reagerer med det samme, så der kan tages hånd om barnets problemer så tidligt som muligt.

Det kan være, at man bare har en fornemmelse af, at et barn måske har brug for hjælp, men det er nok. Tag bekymringen seriøst og lad det være op til kommunen at vurdere, om der er behov for hjælp eller ej. Når man handler på sin bekymring, er det et udtryk for omsorg for barnet og det første skridt mod, at hjælpen bliver sat i gang. 

Har man mistanke om eller kendskab til et barn, som er udsat for omsorgssvigt, eller som har brug for hjælp, skal man altid underrette.

Underretningen skal sikre, at barnet og familien hurtigt får tilbudt hjælp. Der kan f.eks. være tale om vold, mistrivsel, nedværdigende behandling, eller at et barn eller en ung lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Offentligt ansatte har skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til bekymrende forhold omkring barnets trivsel.

Fakta:

Via dette kommunale link kan man læse meget mere om underretning, og hvorledes det foregår:

http://frederikshavn.dk/Sider/Underretning.aspx

Via dette link kan der læses meget mere om ”svigt og overgreb”:
http://frederikshavn.dk/Sider/Svigt-eller-overgreb.aspx?topemne=df6edb2c-c00a-4ffc-9a92-1d1e28d5a3e7&emne=27bb9f06-f3dc-4251-bc81-9c12ae65d57f

Man kan ringe på kommunens omstillingsnummer: 98 45 50 00. Man kan henvende sig personligt hos Familieafdelingen, som er placeret på Sæby Rådhus, Rådhusvej 1 i Sæby. Hvis det drejer sig om en akut situation udenfor kommunens åbningstider kan man kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114. Politiet vil efterfølgende tage kontakt til kommunens sociale døgnvagt.​​​

​​Centerchef for området er Lone Hestvang (tlf. direkte 98 45 93 10) eller mail: lnhe@frederikshavn.dk.

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Svigt eller overgreb af børn og unge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger