Debat- og valgmøder om foreningslivet i kommunen

Debat- og valgmøder om foreningslivet i kommunen

24. oktober 2017 - kl. 8:27 - af

FUF og Idrætssamvirket har inviteret til tre debat- og valgmøder under overskriften: ”Er foreningslivet i Frederikshavn Kommune under afvikling eller udvikling?”

Otte partier ud af ti mulige der stiller op til Byrådsvalget i november, har takket ja til invitationen til at deltage i paneldebatten i Sæby, Skagen og Frederikshavn

SÆBY FRITIDSCENTER OG HOSTEL, d. 24.10. kl. 19.00 Deltagere i panelet: Ole Rørbæk Jensen (A), Peter E. Nielsen (C), Søren Visti Jensen (SF), Rasmus Bang Pedersen (LA), Poul Sørensen (DF), Mogens Brag (V), Poul-Erik Andersen (E), Ole Jonsson (Å).

SKAGEN KULTUR- OG FRITIDSCENTER, d. 25.10. kl. 19.00 Deltagere i panelet: Bjarne Kvist (A), Peter E. Nielsen (C), Kirsten Husted (SF) Klaus Hjulmand (LA), Karsten Drastrup (DF), Pia Karlsen (V), Poul-Erik Andersen (E), Heidi Jacobsen (Å).

MASKINHALLEN FREDERIKSHAVN, d. 26.10. kl. 19.00. Deltagere i panelet: Claus Henrik Nedermark (A), Jens Martin Fjordbak (C), Christina Lykke (SF) Klaus Hjulmand (LA), Lars Oldager (DF), Jytte Høyrup (V), Poul-Erik Andersen (E), Mark Jewkes (Å).

Arrangørerne har på forhånd udformet fem spørgsmål som paneldeltagerne opfordres til at bruge deres indledende talerunde til at svare på følgende forhold:

– at de økonomiske rammer til sport og fritid i de sidste ti år er faldet? Og kan det være et sammenhæng med øgede ressourcer der er tilført til gadeteam og øget social indsats til børn og unge?

– at kommunen får lavet en eller flere strategier for specifikke målgrupper, som har særlig fokus på aktiviteter rettet mod det sundhedsfremmende element? Det kan eksempelvis være genoptræning, idrætsuvante, kontanthjælpsmodtagere eller arbejdsløse. Og i givet fald, hvordan ser du foreningernes rolle her?

– at foreningerne i kommunen skal betale forskellige priser for brug af samme typer lokaler / haller og ungdomsafdelingen rammes forholdsvis hårdt på tilskuddet, hvis de har for mange medlemmer over 25 år? Og skal den vilkårlige tildeling af tilskud til de selvejende idrætsanlæg fortsætte?

– at kommunen får indført konkrete planer for, hvordan den understøtter åben skole-samarbejder mellem skoler og foreninger? Og at planerne og aftalerne skal udmøntes som en langvarige forpligtelser og bero på faste aftaler om finansiering?

– til DIFs sprit ny version af kommuneundersøgelse? I undersøgelsen rangeres samtlige landets kommuner efter 21 parametre, som er opdelt i områderne, ”Frivillighed”, ”Faciliteter”, ”Idrætspolitik” og ”Økonomi”.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debat- og valgmøder om foreningslivet i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger