Er et badehotel eneste svar på turismeudviklingen i Skagen?

Redaktionen har modtaget nedenstående indlæg fra Pia Karlsen, Byrådsmedlem (V).

Er et badehotel eneste svar på turismeudviklingen i Skagen?

25. oktober 2017 - kl. 9:02 - af

Nej, ikke hvis I spørger mig!

Byrådet behandlede emnet for et par år siden. Jeg var dengang,  som nu, ikke tilhænger af projektet. Vi skal passe på Skagen – og være omhyggelig, når vi vil udvikle turismen.

Grenen er for mig Skagens svar på noget helt særligt. En enestående natur – et stykke “fred på jorden” som man aldrig kan få nok af. Her forenes det som er Skagen; lyset, havet, naturen og historien.

Skagen besøges hvert år af mange hundrede tusinde gæster. Grenen og den fredet natur omkring Danmarks nordligste spids, er omdrejningspunktet for vel nærmest 100% af gæsternes besøg. Et “nedbrændt badehotel” på Grenen, er historisk set, en god “forretning” i sig selv. Det at tænke tilbage på livet, på et af Skagens (og Danmarks) mest enestående steder, skaber illusorisk mange gode billeder og tanker hos alle. Jeg tror ikke, at mange vil nyde besøget mere, fordi der “voksede” et stort badehotel op på stedet.

Debatten kan nemt få karakter af, at det er Skagens eneste svar på udvikling. Skagen Havn er på vej med endnu en udvidelse, en investering på 570 mio, krydstogtsturismen, går fantastisk godt – her skabes både erhvervs- og turisme udvikling. Vi sidder ikke på hænderne, vi tør godt – men vi skal gøre det med et gennemtænkt afsæt.

Jeg mener, der er behov for, at vi politiker, borger, erhvervet og hele vores turistbranche, i god dialog får sat ord på, hvad vi gerne vil udvikle og hvad vi gerne vil afvikle. Hvad vil vores nuværende gæster og de mange potentielle nye gæster gerne opleve og møde, når de besøger os? Hvilken gæstfrihed og hvilket serviceniveau ønsker (forventer) gæsterne at blive mødt af?

I en gæstetilfredsanalyse fra 2016 (VisitNordjylland), kan man sammenligne resultaterne for Skagen og f.eks Blokhus. Skagen falder ved første øjekast ikke særlig godt ud. Det er da værd at dykke længere ned i de resultater……F.eks scorer Skagen dårlig på gæsternes oplevelse af servicefaciliteter: offentlige toiletter, parkeringsmuligheder etc. – men også (hvilket var mest overraskende for mig) på shopping og spisesteder.

Overordnet set scorer Blokhus bedre ift bymiljø. I den forbindelse, er det værd at bemærke, at Blokhus har mange udendørs koncerter i midtbyen henover sommeren. I Venstre har vi arbejdet for at få skabt fornuftige rammer for restaurationserhvervet ifm vedtagelsen af de nye restaurationsforeskrifter. Vi mener alle fortsat bør have mulighed for at opleve et andet “Skagen DNA” nemlig levende musik og den gode stemning, en sommereftermiddag eller aften. Naturligvis inden for rimelighedens grænser.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt,  at Jammerbugt kommune yder et årligt tilskud til udendørs koncerter i Blokhus. I 2017 var tilskuddet på kr 150.000 og i 2018 har Jammerbugt Kommune afsat kr 250.000 til musik!! Det er da en politisk signal,  der er til at få øje på!

Jeg mener, at en politisk drøftelse af turismens udvikling, bør sættes på det nye byråds dagsorden, snarest muligt i den kommende byrådsperiode – og indtil da – foreslår jeg, at vi lader badehotellet hvile.

4 kommentarer til “Er et badehotel eneste svar på turismeudviklingen i Skagen?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Er et badehotel eneste svar på turismeudviklingen i Skagen?”

  • Havde egentligt besluttet, at jeg ikke længere gad kommentere dine udokumenterede påstande, men hold da k..t, hvor blir jeg dog træt af dine kommentarer. Så derfor, prøv nu for en gang skyld at dokumenter find udsagn om Peter Sørensen alias støjpeter. Kan du det, er jeg helt sikker på , at hans chancer for at komme i byrådet er lig nul.

  • Støj-Peter er inhabil i et valg om mere støj.
    Ligesom bankdirektøren, der gik udenfor sidste gang, der skulle stemmes-han var nemlig bundreel og ærlig, så bør Hr Sørensen også erklære sig inhabil.

  • Når man gerne vil ha’lidt musik i gaden,så er Venstre jo nok bedste bud, men så er der lige badehotellet,og så er man lige vidt
    Et godt råd til Venstre : SKROT badehotellet og
    få et godt valg.

  • Joe jørgensenú

    Det er godt at der stadig er nogen i byrådet,der tør sige sin mening,med hensyn til et badehotel på grenen, det vil være en stor skam at begynde på at ødelægge den enestående natur som grenen består af tak til dig Pia Karlsen,for at du stadigvæk holder fast på din mening vedr. Den vanvittige ide om et badehotel på grenen
    Hilsen Joe Jørgensen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er et badehotel eneste svar på turismeudviklingen i Skagen?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger