
Borgmester, Birgit Hansen har bl.a allieret sig med Finn og Alice Lundholm Petersen til til ophængningen af plakater.
Så valgkampen for alvor skudt i gang
28. oktober 2017 - kl. 12:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I dag fra kl. 12.00 måtte kandidater til kommunal- og regionalvalget hænge deres valgplakater op. Tidspunktet for ophængningen er siden sidste valg blevet lavet om, så kandidaterne ikke mere skal ud og hænge plakaterne op til midnat.
Plakater skal senest være taget ned onsdag den 29. november ved døgnets afslutning (kl.00.00).
Der er særlige regler for at hænge valgplakater op. Læs nærmere om dette nedenfor.
Når der er valg, må kandidaterne hænge deres plakater op i lysmasterne. Der findes regler for ophængning af vejplakater på vejarealet, som man skal følge på offentlige veje og private fællesveje. Reglerne finder du på Vejdirektoratets hjemmeside.
Valgplakater må hænges op i perioden fra kl. 12.00 på den fjerde lørdag inden valgdagen indtil 8 dage efter valget. Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske, når valget er udskrevet.
Valgplakater på vejareal må kun hænge op på følgende:
- Lysmaster
- Hegn
- Vejtræer
- Elmaster
- Genstande, der er fæstnet i jorden, fx spyd, pind, strop, mv. (A-skilte kræver tilladelse efter vejlovens § 80)
Valgplakaten skal være hængt op:
- så den ikke dækker for autoriseret afmærkning (fx færdselstavler, vejvisningstavler eller lign.)
- så den ikke forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold
- så den i øvrigt ikke udgør en fare for trafiksikkerheden
Valgplakaterne skal forsynes med navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse på den fysiske/juridiske person, der har iværksat ophængningen. Oplysningerne kan stå på bagsiden.
Hvis plakaterne hænger ulovligt
Der er helt særlige regler for, hvordan plakaterne må hænge. Der er også regler for, hvornår de kan fjernes akut. Det kan man læse meget mere om i Vejdirektoratets vejledning til opsætning af valgplakater.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så valgkampen for alvor skudt i gang' til en bekendt