Skagen skrumper!

Skagen skrumper!

8. november 2017 - kl. 9:58 - af

Heldigvis er der i dag stor optimisme omkring havnen og dens virksomheder, og med glæde og stolthed er vi netop kåret som turisternes favoritdestination, men under overfladen lurer der en stor fare for Skagen.

Der bor alt for få mennesker heroppe, og det bliver værre og værre hele tiden. Skagen har nu kun ca. 8.200 indbyggere. Det er ca. 400 færre end for 5 år siden.

”Det er tidens udvikling (globalisering)” siger mange kloge hoveder. Men det er vel ikke ensbetydende med, at vi bare skal lade udviklingen (afviklingen) fortsætte?

Vi er nu så få indbyggere, at vi ikke kan blive ved at holde Skagen ”kørende” 365 dage om året, og det er ikke Skagens problem alene. Det er et kommunalt problem som kræver handling her og nu.

Bosætningen heroppe skal øges, og det kræver flere arbejdspladser. Da det ikke er noget man bare lige gør, må kommunen afhjælpe situationen, ved at flytte både interesse og kommunale arbejdspladser til Skagen.

Vi kan ikke leve med, at kommunens fokus i den grad er rettet mod udvikling af Frederikshavn, både når det drejer sig om tiltrækning af statslige arbejdspladser, og når det gælder placeringen af kommunens egne arbejdspladser.

Kommunen består af 3 hovedbyer som man kalder det, men mange i Skagen oplever det, som om den primært består af Frederikshavn og sekundært af de 2 andre.

Jeg er meget bevidst om, at disse påstande vil få mange til at skælde ud over at ville holde fast i Skagen og ikke i Frederikshavn Kommune som en helhed. Det gjorde de nemlig også for 4 og for 8 år siden.

Problemet er bare, at den nedadgående tendens er fortsat i alle disse år, og derfor er det nødvendigt, at nogen tør at stå på mål for Skagen, og vores udvikling.

Øget bosætning i Skagen er ikke kun i Skagens, men i hele kommunens interesse.

Med venlig hilsen
Peter Sørensen

Byrådskandidat for Venstre

11 kommentarer til “Skagen skrumper!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

11 kommentarer til “Skagen skrumper!”

  • Hej Peter

    Kim har jo fuldstændig ret

    Hvad var den samlede gæld i Frederikshavn Kommune i 2012

    Hvad er den samlede gæld i dag efter den sidste garanti til havnen i Skagen

    Det går vist lidt hurtigt med milliarderne for øjeblikket.

    Birgit skriver frisk og frejdigt.

    “Vi holder kursen”

    Det er vist kursen mod afgrunden

    Man kan jo ikke snyde almindlige intelligente mennesker mere end 1 gang.

    Vi rykker bare ejendomsskatterne 1 måned fem
    så har vi penge i kommunekassen igen

    Samtlige veje i Skagen ligger i ruiner og Skagen får snart øgenavne Lapland

    MVH

    Poul

  • Beklager spørgsmålet var for svært.
    2 udvidelse af havnen blev indviet i 2015 så de tal siger intet om hvor mange danske arbejdspladser udvidelserne har skabt.
    De turister der kommer med krydstogtskibe er jo ikke flere end der kommer på en enkelt dag fra landevejen, kunne det tænkes, det var en bedre ide, at lave en bedre vej til Skagen? i stedet for alle de udvidelse der alligevel ikke føre danske arbejdspladser med sig?
    For mig at se bliver havnen mindre og mindre hver gang den udvides, der er jo sat hegn op alle steder.

  • Peter Sørensen

    Skulle nogen være i tvivl om de gevinster Skagen har haft ud af de 2 hidtidige havneudvidelser, er der her nogle nøgletal som vist taler deres tydelige sprog (tallene er for perioden 2008-2015):
    Beskæftigelse (årsværk) steget fra 2.342 til 2.627. En stigning på 12%
    Omsætning (mio.kr.) steget fra 2.957 til 4.331. En stigning på 46%
    Indkomstdannelse (mio.kr.) steget fra 998 til 1.428. En stigning på 43%
    Skattevirkning (mio.kr.) steget fra 275 til 391. En stigning på 42%
    Så hvis nogen har været i tvivl om vores havns betydning for både kommunen og Skagen, skulle tallene gerne mane den tvivl til jorden.

  • Mangler stadig svar på, hvor mange nye danske arbejdspladser der er skabt som direkte følge af de to første udvidelser af havnen?
    Var spørgsmålet for svært?

  • Chresten Sloth Christensen

    Det har du fuldstændig ret i Vivi. Bytinget har forsøgt at få lavet en analyse af, hvem indpendlerne bor sammen med, og hvad deres uddannelse/erhverv er. Før vi ved det, kan vi ikke sætte målrettet ind på at styrke bosætning af netop disse mennesker.

    Men der findes tilsyneladende ingen data for indpentling til Skagen alene, kun til Frederikshavn kommune, og Bytinget har ikke penge til at få udarbejdet en sådan analyse, så vi må gætte.

    Mit gæt er, at der i Skagen ikke findes job, der matcher pendlernes bedre halvdel. De job røg med i takt med, at staten, amtet og den nye kommune nedlagde eller centraliserede job.

    Sådan skaber man effektivt udkanter, der skrumpet, hvilket Bytinget sætter fokus på den 27.11. med et borgermøde med forfatter og politiker Kaare Dybvad. Herom senere i annonce her i avisens

  • Jeg kører ud af byen hver dag kl 6.30 og der er en lind strøm af biler ind i Skagen.
    Jeg tror at rigtig mange mennesker arbejder i Skagen, men ikke bor her – hvorfor – det er måske der man skal kikke.

  • Matias Hartmann

    Peter, det er klart Skagen skrumper, i sælger alt til højst bydende og tænker ikke på de unge lokale, som gerne vil blive?

  • KD Karsten Drastrup

    Det er dyrt at rejse til uddannelse for alt er i Frederikshavn .flytter man for at spare dette kan man jo få kørsel for at arbejde i Skagen , Frederikshavn gør alt for at flytte mest muligt nu også snart forbrændingen

  • Peter Sørensen

    Til Jesper
    Jeg mener jo sådan set, at meget fremgår af indlægget.
    Men der skal en dialog i gang, så kommunens fokus kan flyttes til også at omfatte befolkningsudviklingen i Skagen. For mange tager det som en selvfølge, at Skagen brandet er så stærkt, at vi nok skal klare os.
    Jeg påstår jo ikke, at jeg har løsningen på problemet, men blot, at jeg vil garantere at problemet bliver sat på dagsordenen, hvis jeg får mandatet til det af vælgerne.

  • Hva’ har du tænkt dig at gøre ved det?

  • Med den “positive” udvikling på havnen må der da kunne sættes tal på, hvor mange arbejdspladser der er kommet som direkte følge af havnes 1 og 2 udvidelse ??
    De tilflyttere der er kommet, er østeuropæer og emigranter, skagboerne fortsætter med at flytte fra byen.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen skrumper!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER