Film for børn, hele familien og tøserne

Animationsfilmen Ballerina er for hele familien.

Film for børn, hele familien og tøserne

24. november 2017 - kl. 6:33 - af

Der er i den kommende uge nyt i to af Skagen Bios særlige afdelinger – og i den almindelige biograf.

På lørdag formiddag er der en ny film for børn – en Disney Junior-film i Minibio. Det er Jake og Piraterne på Ønskeøen: Den store erobring af Ønskehavet.

I tegnefilmen følger man den netop forfremmede Kaptajn Jake, når han samler alle Ønskeøens største pirater!

Sammen må de sætte alt på spil i kampen mod Fyrst Favn: En ond troldmand, som hærger Ønskehavet ved at slippe sin vilde, tre-hovedet søslange løs.

Kan Jake, udstyret med et nyt magisk sværd, et splinternyt skib (Kæmpekolossen) og de nye Ønskeø-piratkaptajner på sin side, nedkæmpe Fyrst Favn og redde dagen sammen med Lizzy, Bulder og Poppe?

Familiefilm

Søndag eftermiddag er der premiere på en ny familiefilm – Ballerina.

Filmen er en animationsfilm, som specielt henvender sig til familier med børn i de første teenageår.

Félicie er en ung forældreløs pige fra en lille by i Frankrig.

Hun drømmer om at blive balletdanser, og sammen med sin bedste ven, Victor, der vil være verdensberømt opfinder, stikker de af fra et børnehjem og drager mod Paris.

Félicie vil gøre alt for at hendes drøm skal gå i opfyldelse, og derfor stjæler hun sin største rivals identitet for at komme ind på balletskolen.

Hun finder straks ud af, at der skal mere end talent til, og hun må kæmpe som aldrig før for at nå sin drøm: at blive ballerina i operaen i Paris.

Tøseaften

Tirsdag aften i næste uge, 28. november, er der tøseaften i biografen.

Bad Moms-bølgen fortsætter med A Bad Moms Christmas, hvor de tre overbebyrdede og underværdsatte mødre Amy (Mila Kunis), Kiki (Kristen Bell) og Carla (Kathryn Hahn) står overfor verdensmesterskabet i at være mor: Julen.

De skal skabe god julestemning, være de perfekte værter og samtidig sørge for at alt går glat, når de får besøg af tre helt særlige gæster, nemlig deres egne mødre!

Trioen Christine Baranski, Cheryl Hines og Susan Sarandon spiller mødrenes mødre, og de skal nok sørge for, at det bliver en helt speciel jul i år.

Hvis det skal lykkes at komme igennem julen, må Amy, Kiki og Carla redefinere, hvad det vil sige at holde en god jul for hele familien.

Måske er det netop det, der kan bringe dem tættere sammen, både på hinanden og på deres mødre.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Film for børn, hele familien og tøserne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger