Forsyningen: Madaffald skal lune i stuerne
28. november 2017 - kl. 10:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Husejerne skal fremover sortere madaffaldet fra det øvrige affald. Madresterne kan nemlig forvandles til miljørigtig energi og gødning.
Fra den 1. april 2018 får alle énfamiliehuse i Frederikshavn Kommune en ny affaldsbeholder med 2 rum. Det ene rum er til madaffald, og det andet er til restaffald.
– Når vi sorterer madaffaldet fra det øvrige affald, gavner vi både miljøet og økonomien i affaldsbehandlingen. Af madaffaldet kan vi nemlig udvinde biogas, der kan omdannes til miljørigtig energi som for eksempel fjernvarme. Restproduktet fra produktionen kan bruges til gødning på landbrugsmarker, oplyser direktør Tore Vedelsdal fra Forsyningen.
Affaldsbeholderen bliver tømt hver anden uge, og husejerne får en kapacitet til affaldet, der svarer til den, de har i dag.
Køkkenspand og affaldsposer
Sammen med den nye beholder får husejerne en køkkenspand til madaffaldet. Alle typer affaldsposer må bruges i spanden, og Forsyningen vedlægger den første rulle poser.
To rum i skraldebilen
Affaldet bliver holdt adskilt fra start til slut.
– Skraldebilen har 2 rum, der svarer til de 2 rum i den nye affaldsbeholder. Vi tømmer begge rum i beholderen på én gang, men affaldet ender i hvert sit rum i skraldebilen, fastslår Tore Vedelsdal.
Brev i e-Boks
Alle husejere får et brev i e-Boks med information om madaffald og den nye affaldsbeholder. Du kan læse mere om den nye affaldsordning på forsyningen.dk.
3 kommentarer til “Forsyningen: Madaffald skal lune i stuerne” under annoncerne.

_1.jpg)














Hvad er hele økonomien i projektet?
Hvor skal tingene ” omdannes”?
Hvad regner man med at indtægt minus udgifter vil udgøre?
Hvis udnyttelsen pg fx manglende ” råvarer” giver
underskud, hvem dækker så? Osv osv osv
Spørgsmål til forsyningen.
Når nu de nye containere bliver sat i værk pr. 1 april, med tømning hver 14 dag kan vi så også forvente at regningen bliver halveret ?
Hvem skal gøre madbeholderne rene , for når varmen kommer frem vi de blive fyldt med mider og andet kryb , det har det gjort andre steder i landet , hvordan kan i tro at det bliver bedre i vores kommune .Skal vi til og have vandslanger ved indkørsel så vi kan spule beholderne på vejen ved kloakristerne.