Der er i alt modtaget 98 ansøgninger, En af dem er fra Den selvejende institution Virkelyst der har søgt om 82.500 til driften af Virkelyst.
Kommunale tilskud til frivilligt socialt arbejde
17. december 2017 - kl. 6:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sundhedsudvalget har nu muligheden for at komme i rigtigt julehumør og ”lege” julemand til gavn for en lang række foreninger, som laver frivilligt, socialt arbejde.
Sundhedsudvalget skal nemlig på udvalgets sidste møde i år den 19. december tage stilling til fordeling af tilskud (såkaldte §18-midler), som uddeles to gange årligt, og det er nu tid til første uddeling for 2018. Frederikshavn Kommune har igen modtaget rekord mange ansøgninger. Der er i alt modtaget 98 ansøgninger fra foreningerne på i alt 2.990.978,17 kr. Det samlede beløb til udbetaling i 2018 er 1.699.550 kr. I første runde er der 1.238.950 kr. til uddeling. Det resterende beløb uddeles ved 2. uddeling.
Det er tidligere besluttet, at ansøgninger over 10.000 kr. skal behandles af Sundhedsudvalget, mens ansøgninger under 10.000 kr. behandles af administrationen, og Sundhedsudvalget orienteres herom.
De 98 indkomne ansøgninger fordeler sig på 36 ansøgninger over 10.000 kr., 57 under 10.000 kr., 1 ansøgning forelægges udvalget uden indstilling, og 3 ansøgninger indstilles til afslag, mens 1 ansøgning er trukket tilbage af foreningen selv.
Der er ansøgninger fra vidt forskellige typer af foreninger, bl.a. ældreklubber, sysselklubber, ældreklubber, pensionistklubber, ÆldreSagen, Dansk Folkehjælp, Røde Kors, Hjerteforeningen, Hjerneskadeforeningen, Bedre Psykiatri, Scleroseforening, Høreforeningen, Dansk Handicapforbund, Dement Venner, Hospice, Astma & allergi, Netværkscafé ved Kræftens Bekæmpelse, orlogshjem, terapi til ofre for seksuelle overgreb, City Bowl, hyggeklub, gymnastikforening og mange, mange flere.
Ved at benytte dette link og scrolle til siderne 4-8 kan man se samtlige ansøgte beløb fra de mange forskellige foreninger:
Tekst af Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kommunale tilskud til frivilligt socialt arbejde' til en bekendt