
Håndværkerfradraget skal holde tyvene væk
23. december 2017 - kl. 8:03 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter nytår kan man få fradrag for at få installeret indbrudsalarm.
Når BoligJobordningen fra 2018 efter planen bliver permanent, vil det samtidig blive muligt at få fradrag ved installation af tyverialarmer. Det oplyser Tekniq.
Håndværkerfradraget består og bliver, ligesom den samlede BoligJobordning, permanent ved indgangen til 2018. Det var en af konklusionerne, da regeringen fredag den 9. december præsenterede den nye finanslov, der forventes at blive endeligt vedtaget i folketinget de kommende uger.
BoligJobordningen og Håndværkerfradraget har ellers levet en omtumlet tilværelse de senere år, og under de netop afsluttede finanslovsforhandlinger var et af det helt store spørgsmål netop, hvorvidt Håndværkerfradraget ville få love til at overlevet i det nye år.
Alt vil dog ikke være, som det plejer, efter årsskiftet. En række håndværksydelser er gledet ud af listen over de ting, danske boligejere kan få støtte til, mens andre er kommet til.
Fradrag for tyverialarmer
En af de mest markante tilføjelser er, at man fra 2018 vil kunne benytte Håndværkerfradraget, hvis man som boligejer får installeret en tyverialarm.
– Det er meget positivt, at man på denne måde sikrer, at danskerne i højere grad benytter faglærte elektrikere fra Forsikring & Pensions godkendte AIA-installatører, når tyverialarmerne skal sættes op. Det er et vigtigt forretningsområde for mange elinstallatører, der nu får mulighed for at benytte fradragsmulighederne som et vigtigt salgsargument i forhold til deres kunder, siger Mads Risgaard, teknisk konsulent hos Tekniq.
Kilde: Tekniq
3 kommentarer til “Håndværkerfradraget skal holde tyvene væk” under annoncerne.
Det ændrer ikke ved, at regeringen i dette tilfælde stikker vælgerne blår i øjnene 😉
Det kan de da også sagtens, med de priser de tager for servicen, efter at man har bundet sig.
Alternativet, som kunne være et par webcams, som så giver besked via e-mail, eller push up beskeder på ens mobil telefon, koster ofte en brøkdel af det som alarm firmaerne kræver.
Det ligner en gratis omgang for regeringen.
Alarmselskaberne kører i forvejen kampagner med billig – nogle gange gratis – installation af tyverialarmer samt tre måneders gratis abonnement til ny kunde og den formidlende kunde….