Julehilsen til Skawboerne fra Borgmesteren

Julehilsen til Skawboerne fra Borgmesteren

24. december 2017 - kl. 7:37 - af

Gode Skawboer.

Når jeg ofte hævder, at Skagen er noget særligt, ja så mener jeg det af hele mit hjerte og vil underbygge det med følgende:
I specielle skawboer (på den absolut gode måde), der gerne byder ind – også den der borgmester sydfra. Tak for det. Jeg kommer altså meget i Skagen, men alligevel giver I mig ofte et par drillende ord med på vejen som: “godt at se du også kommer til Skagen”. Tak for alle invitationer og møder, også til min træffetid på Skagen Rådhus.

Skagen har Danmarks største fiskerihavn og endnu en ambitiøs udvidelse er på vej. Vi skaber organisk vækst på områder, hvor vi er gode i forvejen. Der mangler plads for at efterkomme efterspørgslen. Det skal vi udnytte, og vi vender os ikke om. Vi griber de muligheder, der byder sig. Skagen er også turisme. En stor del af årsagen til en omsætning på over to mia. om året på området skyldes alt det særlige Skagen er.

Vi skal også turde tale om og handle, når der er udfordringer – her tænker jeg på støjsagen, som den kaldes. Vi tager opgaven alvorlig. Her skal vi ikke tale os fra hinanden men netop tage ved og finde en balanceret model, så alle kan være her. Vi vil også fortsat kæmpe for en udvidelse af vejen til Ålbæk, selvom det er lidt op ad bakke at råbe minister og folketing op.

Så er der dagligdagen – lad mig citere Dan Turèll: “Jeg holder af hverdagen”.
Hvis ikke Skagen havde alle gode borgere, virksomheder, forretningsliv, kultur, arbejdsliv og arbejdspladser, skoler, ældrecentre osv. – selve hverdagen og dagligdagen – ja så var Skagen ikke det særlige, Skagen er.

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår med håb om, vi sammen kan gribe de muligheder, der byder sig.

Bedste julehilsner
Birgit S. Hansen
Borgmester

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julehilsen til Skawboerne fra Borgmesteren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger