Ansøgninger til Sundhedsstyrelsen om penge fra satspuljen
2. januar 2018 - kl. 9:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sundhedsudvalget har på dets sidste møde i 2017 sagt god for, at Center for Sundhed og Pleje på kommunens vegne sender 2 ansøgninger til Sundhedsstyrelsen, hvor man håber af få økonomiske midler fra satspuljen.
Som et led i finansloven for 2015 blev der afsat 100 mio. kr. i 2017 og 100 mio. kr. i 2018 til styrkelse af den kommunale forebyggelsesindsats med et særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper.
Sundhedsstyrelsen inviterer landets kommuner til at ansøge om puljemidler til projekter, der kan videreudvikle og styrke de kommunale sundhedsindsatser med et særligt fokus på de ældre medicinske patienter og udsatte grupper.
Formålet med projekterne er at udvikle og løfte kvaliteten, så der bl.a. kan forebygges uhensigtsmæssige indlæggelser, samt at initiativerne skal kunne bidrage til at skabe viden om effektive kommunale indsatser.
Projekterne skal omfatte en af tre indsatser:
- Videreudvikling af kommunale akutfunktioner, hvor der kan søges midler til projekter, som videreudvikler og supplerer de kommunale akutfunktioner
- Implementering af rehabiliteringsindsatser til borgere med kronisk sygdom
- Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats på bosteder
Ansøgningerne til Sundhedsstyrelsen vil omfatte indsatserne for videreudvikling af kommunale akutfunktioner, hvor der kan søges midler til projekter, der videreudvikler og supplerer de kommunale akutfunktioner samt implementering af rehabiliteringsindsatser til borgere med kronisk sygdom.
Tekst af Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ansøgninger til Sundhedsstyrelsen om penge fra satspuljen' til en bekendt