Musical og Golden Globe-vinder i biografen

Musical og Golden Globe-vinder i biografen

18. januar 2018 - kl. 4:46 - af

Skagen Bio har på søndag og i næste uge premiere på to vidt forskellige amerikanske film.

Søndag aften gælder det en nyskabende musical-film – The Greatest Showman.

Filmen er inspireret af P.T. Barnums ekstraordinære liv, og hovedrollen spilles af Hugh Jackman.

Barnum voksede op under trange kår, men han var en meget kreativ og visionær mand. Kronen på værket i hans karriere var ”The Greatest Show on Earth”, der var en imponerende forestilling og en fejring af hans enestående fantasi og opfindsomhed, som endte med at begejstre publikum verden over.

Golden Globe-vinder

Torsdag 25. januar er det den firedobbelte Golden Globe-vinder Three Billboards Outside Ebbing, Missouri.

Hovedpersonen er en kvinde, der som følge af sin datters uopklarede mord, bliver presset til det yderste og kræver handling fra det lokale politi.

Frances McDormand, leverer i hovedrollen en medrivende præstation i det sorte komedie-drama, som også har Woody Harrelson, Sam Rockwell, John Hawkes og Peter Dinklage på rollelisten.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er et sort komedie-drama fra Oscarvinderen Martin McDonagh.

Efter flere måneder uden en eneste anholdelse i hendes datters mordsag, tager Mildred Hayes (Frances McDormand) sagen i egen hånd, ved at male tre store skilte ved vejen, der fører ind til hendes by, med en kontroversiel besked rettet mod byens ærede politimester, William Willoughby.

Da hans næstkommanderende, betjent Dixon, en umoden mors dreng med en forkærlighed for vold, bliver involveret, bliver kampen mellem Mildred og Ebbings politi kun intensiveret.

Ved Golden Globe-uddelingen for nylig blev filmen bedste film i drama-kategorien. Frances McDormand fik globen for bedste kvindelige hovedrollen og Sam Rockwell fik globen for bedste mandlige birolle. Desuden blev filmen præmieret for bedste manuskript.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musical og Golden Globe-vinder i biografen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER