
Der er blevet mere plads ved baren.
Bryghuset åbner i dag efter endt reparation af gulv
26. januar 2018 - kl. 6:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Så er Bryghuset klar til at åbne dørene, efter endt reparation af gulvet i bar- & restaurant området. Bryghuset åbner i dag kl. 10.30, og kl. 15.00 er der fed rock med bandet Straight som spiller blandet rock af Creedence, Dire Straits, AC/DC m.m. Lørdag er det GasBiDua der ruller folkevognen ind til et brag af en koncert, begge dage er musikken kl. 15.00-18.00.
“Vi har samtidigt udvidet området til vores kunder ved at rykke baren lidt ind mod personalet, så der er mere plads ved bordene og ved baren. Der er bygget en 3,5 mtr. lang bænk ved baren, som har view ud mod scenen og øvrige gæster, et godt hyggeområde”, fortæller Søren Folden, og han fortsætter:
“Vi er også påbegyndt en renovering af vores fadølsforsyning og er startet ud med 24 haner i baren inde og vi vil i løbet af foråret få bygget en bar mere i gårdhaven, så vi ialt vil have 48 haner med øl når sæsonen slår igang”.
En kommentar til “Bryghuset åbner i dag efter endt reparation af gulv” under annoncerne.
Det ser dælme godt ud!
Mere plads og flere haner med Jeres lækre fadøl, det lyder godt nok lækkert. Glæder mig til at besøge dette Øl Tempel! 🙂