5 gode råd: Sådan får du den bedste privatøkonomi i 2018

5 gode råd: Sådan får du den bedste privatøkonomi i 2018

2. februar 2018 - kl. 7:07 - af

Selvom der er gået nogle uger af det nye år, er det stadig ikke for sent at tage et kig på husstandens budget og økonomi. Nordjyske Bank kommer derfor her med 5 gode råd til, hvordan du kan skabe de bedste økonomiske rammer for 2018. 

For mange danskere er årsskiftet et startskud til nye vaner, hvor nytårsforsæt med fokus på kost og motion er blandt de mest almindelige. Men også en bedre økonomi er højt på danskernes liste. Derfor giver Nordjyske Banks afdelingsdirektør i Skagen, Allan Kastor Andersen, dig her 5 gode råd til, hvordan du kan sikre dig en fornuftig økonomi det næste år.

  1. Opdatér sidste års budget
    Allan Kastor Andersen fremhæver, at du først og fremmest bør evaluere sidste års budget og eksempelvis tjekke, om der blev sat nok penge ind på budgetkontoen, og om opsparingen rakte til julegaverne. Derudover er der især behov for en tilpasning af budgettet, hvis du sidste år har gennemgået større livsændringer.

Det gælder blandt andet, hvis man har fået en højere husleje, en lønstigning eller optaget nye lån, da det er faktorer, der har stor betydning for den månedlige økonomi og således skal tages højde for i 2018-budgettet, siger Allan Kastor Andersen og fortsætter: – Samtidig bør man overveje, om man får det optimale ud af de penge, man allerede har. Har man eksempelvis arvet penge i løbet af 2017, er det en god idé at undersøge, hvor man rentemæssigt får mest ud af dem.

  1. Budgettér allerede nu med årets ferie og mærkedage

Det er desuden altid en økonomisk fordel at tænke så langt frem som muligt. Skal man eksempelvis på sommerferie, er det ikke ligegyldigt, om ferien varer to eller tre uger, eller om den går til Mallorca eller Dubai. Her er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilket prisleje ferien ligger i, så man allerede nu kan overføre ekstra til opsparingen.  

Det er ikke kun en fordel at tænke fremad i forhold til ferie, men også andre større udgifter som eksempelvis opkrævning af el, vand og varme, et muligt skattesmæk, større fødselsdage eller konfirmationer i løbet af året.

  1. Få overblikket over dine abonnementer
    Danskerne er storforbrugere af abonnementer og medlemskaber og betaler hver måned flere hundrede kroner til blandt andet fitness, telefoni, streamingtjenester og andre lignende ydelser. Derfor anbefaler Allan Kastor Andersen, at du gennemgår dine udgifter og undersøger, om der er tjenester, du ikke længere bruger og kan afmelde.

Og har man ekstra tid, kan man med fordel undersøge, om der er kommet bedre og billigere alternativer på markedet, lyder det fra ham. 

  1. Tjek din forskudsopgørelse
    Forskudsopgørelsen kan være svær at overskue, men det er desværre nødvendigt at forholde sig til den. Den giver nemlig et bud på, hvordan din skat bliver det kommende år på baggrund af den indkomst, du har indberettet for 2018. Derfor skal den også stemme overens med virkeligheden, hvis du vil undgå et skattesmæk næste år.

Det er især aktuelt, hvis der er sket større ændringer i livet som eksempelvis, at man har fået ny løn, er blevet gift eller har fået større afstand til din arbejdsplads. Men også selvom økonomien ikke nødvendigvis har ændret sig, bør man gennemgå, om alt er i orden. Eksempelvis er indberetning af håndværkerfradraget aktuelt for mange, siger Allan Kastor Andersen.

  1. Gennemgå dine forsikringsdækninger

Afslutningsvis bør forsikringer få en tanke eller to, når du gør dig klar til det nye år. Også her har emner som jobskifte, børn og ny bolig stor betydning og bør have indflydelse på, hvordan du forsikrer dig.

Men også andre faktorer spiller ind i dette tilfælde. Skal man eksempelvis på skiferie, bør man tjekke, om forsikringen dækker farlig sport. Derudover kan typen af indboforsikring være forældet, hvis man har fået nogle dyre julegaver, eller hvis man har skiftet nogle af hjemmets genstande ud til nyere og dyrere modeller som eksempelvis TV, telefon eller cykel, siden forsikringen blev tegnet, slutter Allan Kastor Andersen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '5 gode råd: Sådan får du den bedste privatøkonomi i 2018' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER