Foto: SkagenDrone.dk
Ændringer og konsekvenser for rejsende med NT
21. februar 2018 - kl. 8:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Avisen har i en tidligere artikel belyst de overordnede ændringer, som sker pr. 18. marts, når NT og Takst Vest omlægger og forenkler takster og rabatsystemer for rejsende inden for Nordjylland og det øvrige Danmark vest for Storebælt.
Der indføres nye grundpriser på rejsekort. Børn og handicappede får 50 % rabat, og pensionister får 33 % rabat, når de benytter rejsekort. Den endelige pris på en rejsekortrejse afhænger af kundens rabattrin og rejsetidspunkt.
En mobilbillet er gyldig, fra den er modtaget på telefonen. Man skal derfor først købe billetten umiddelbart før en rejse. Man skal have modtaget billetten, inden man stiger på bus eller tog. For at benytte en mobilbillet skal kontrollører og chauffører kunne aflæse og scanne den, og billetten skal altid kunne fremvises i den sms, den er fremsendt i.
NT på forkant – begrænsede konsekvenser for NT’s område
I øjeblikket kører tog og bus efter forskellige zoneprincipper inden for Takst Vest. Fremover bliver der ét fælles zoneprincip (rejsekortzoner). Det har ingen konsekvens for rejser i Nordjylland. Her er princippet allerede indført.
Hidtil har lokale takstområder påvirket, om der betales bus- eller togpriser. Fremover vil ingen lokale takstområder påvirker prisen. Hvert selskab udgør ét takstområde. Det har ingen ændring for Nordjylland, hvor NT er allerede ét takstområde.
Hidtil har i Takst Vest været gældende, at rabat udenfor myldretiden kun har været gældende på rejser inden for et lokalt takstområde. Fremover gælder rabat udenfor myldretiden alle rejser inden for et trafikselskabsområde. Dette har igen ingen konsekvens for det nordjyske område, da rabat udenfor myldretiden allerede i dag gælder for hele NT.
Fremover vil alle busrejser inden for Takst Vest være til buspriser, og alle togrejser til togpriser. Det har ingen konsekvens i Nordjylland, hvor NT er undtaget for prisdifferentiering (bus/tog). Gælder også for periodekortrejser i NT. Rejser i NT afregnes til samme pris uanset om det er i bus eller tog.
Hidtil har der inden for Takst Vest været forskellige rabatstrukturer på rejsekort (op til 8 rabattrin).
Kun 4 rabatsatser på rejsekort
Nu bliver der i hele det vestlige Danmark ens rabatstruktur på rejsekort (4 rabatsatser). Det har konsekvens inden for NT’s område for pendlere på Rejsekortet, der i dag er placeret på rabattrin 4, 5, 6 og 7. Kunder på rabattrin 5, 6 og 7 bør undersøge, om det bedre kan betale sig med pendlerkort/pendler kombi.
NT har i dag pensionistrabat på min. 25 %. NT’s kundetyperabat på 50 % til pensionister på rejsekort nedsættes dog fra 50 % til 33 %, som gives forlods, før mængderabatten på de minimum 25 % gives.
Der har indtil 18. marts været forskellige børnerabatter rundt om. Alle børn rejser fremdeles til halv pris inden for Takst Vest. Der er ingen konsekvens for Nordjylland. Børn rejser allerede til halv pris hos NT.
De fleste billetprodukter har hidtil inden for Takst Vest kun kunnet bruges frit mellem bus og tog. Fremover kan kun periodekort og rejsekort bruges frit mellem bus og tog. Der er ingen konsekvens i Nordjylland, da NT er undtaget for prisdifferentiering.
Priser for rejser i Nordjylland vil være ens for bus og tog.
Hidtil har det været gældende inden for Takst Vest, at ved rejser over regionsgrænsen med tog til f.eks. Aalborg kan enkeltbillet og periodekort bruges til omstigning til hele bybussystemet i Aalborg. Fremover vil gælde, at ved rejser over regionsgrænsen med tog til Aalborg kan enkeltbillet og periodekort kun bruges til bus i omstigningszonen (zonen hvor togstationen ligger). Konsekvenserne for togrejsende på enkeltbillet og periodekort til Aalborg med start uden for Nordjylland vil være, at man fremover kun kan stige om til zone 1 uden ekstra betaling.
Via dette link kan man danne sig et forenklet og særdeles overskueligt billede af konsekvenser, rabatter og priser:
https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/media/div_dokumenter/priser_tv_web_02.02.2018.pdf
Tekst af Per Rye
En kommentar til “Ændringer og konsekvenser for rejsende med NT” under annoncerne.
Jeg kan kun se at det bliver dyrere at rejse i Nordjylland for os pensionister.